Så er det officielt: Regeringen finder nye milliarder til forsvaret efter pres fra Trump

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen lander aftale om ekstra 4,5 milliarder kroner til dansk forsvar med de øvrige forligspartier. Det sker efter massivt pres fra USAs præsident. »Vigtigt ikke at stikke negativt ud,« siger forsvarsminister.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har indgået en aftale, der tilfører det danske forsvar yderligere milliarder. Det sker efter pres fra præsident Trump. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Efter intenst arbejde har regeringen anført af forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) tirsdag indgået en aftale om at tilføre det danske forsvar yderligere 4,5 milliarder kroner oven i det eksisterende forsvarsbudget.

Det drejer sig om halvanden mia. kr. ekstra i 2023, der betegnes som »nye penge«. Dertil kommer tre mia. kr., der kommer via en øvelse, hvor man flytter forsvarsrelaterede udgiftsposter fra andre områder over på forsvarsbudgettet.

Som Berlingske kunne skrive allerede i sidste uge, føler regeringen sig nødsaget til at tilføre forsvarsområdet nye milliarder som følge af et massivt pres fra USAs præsident om at bruge to pct. af BNP på forsvaret.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) påpeger, at målsætningen har været kendt længe:

»Men det er ingen hemmelghed, at der er blevet sat turbo på det tryk mod NATOs medlemslande, siden Trump er kommet til.«

Travlheden med at indgå en aftale om yderligere milliarder til forsvarsområdet skyldes, at Claus Hjort Frederiksen på et forsvarsministermøde i NATO midt i næste måned skal præsentere en plan for, hvordan man når målet om at bruge to pct. af BNP på forsvaret i 2024.

Med tilførslen på 4,5 mia. kr. kommer Danmark op på 1,5 pct. af BNP.

De 1,5 pct er således blevet et helt centralt mål for regeringen, efter at Tyskland forud for sidste års NATO-topmøde meldte ud, at man hævede sit relative bidrag til 1,5 pct. Uden en udvidet milliardplan var frygten, at Danmark efterlades i en ekstraordinært sårbar situation over for det amerikanske pres.

»Vi ligger med vores bidrag i en gruppe af lande med nogenlunde samme samfundsopbygning og solide økonomier - nemlig Tyskland, Holland og Norge, og det er vigtigt for os at forblive i den gruppe. Det har, for nu at være helt ærlig, været vigtigt for os ikke at stikke negativt ud i forhold til andre NATO-lande, som vi sammenligner os med,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Finansieringen sker inden for rammen til offentlige investeringer, lyder det.

Stadig langt fra målet

En væsentlig del af pengene kommer altså fra en regnskabsmæssig øvelse, hvor man fører alle forsvarsrelaterede udgifter over på forsvarsbudgettet.

Gennem de seneste måneder har en arbejdsgruppe under Forsvarsministeriet og Finansministeriet ifølge Berlingskes oplysninger finkæmmet statens budgetter for at se, hvorvidt man kan flytte udgiftsposter fra andre områder over på forsvarsbudgettet, for på den måde – uden at bruge flere penge – at kunne løfte forsvarsbudgettet.

»Vi blev sendt hjem fra sidste NATO-forsvarsministermøde med en opfordring til at gå hjem og se, om vi indberetter alt det, vi kan indbrette som forsvarsudgifter. Vi har hidtil haft fokus på, om forsvaret leverer det, som forsvaret skal levere. Men det er klart, at når der nu er kommet en målsætning om to procent af BNP, ser vi selvfølgelig på, om vi indberetter alt, hvad vi kan,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Det drejer sig eksempelvis om, hvorvidt visse udgifter til sundhed, pension til forsvarspersonel samt uddannelse, når en officer tager en civil uddannelse, kan føres under forsvarsudgifter.

Forsvarsministeren erkender, at man med udspillet stadig er et stykke fra to procents-målsætningen, men pointerer, at man når 1,5 pct. i 2023, hvorefter der skal være nye forhandlinger om forsvaret.

Udspillet kommer blot ét år efter, at et bredt flertal i Folketinget besluttede at tilføre et historisk stort milliardbeløb til det danske forsvar i et nyt forsvarsforlig.

Regeringen blev for et år siden sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og de Radikale enige om et nyt forsvarsforlig, der tilfører yderligere 12,8 mia. kr. til forsvaret over de næste seks år. Med det afsæt vil forsvarsbudgettet i 2023 være øget med 4,8 mia. kr. om året til ca. 26,5 mia.

Løftet kommer oven i de 57 mia. kr., som Danmark over de næste 30 år skal bruge på indkøb af nye kampfly.

»Principielt set et mærkeligt signal«

Blandt forligspartierne uden for regeringen er der opbakning til planen.

Også de Radikales Martin Lidegaard er klar til at støtte milliardtilførslen, selv om han kalder det »et mærkeligt signal«.

»Det er principilt set et mærkeligt signal, som de europæiske lande sender ved at føje en amerikansk præsident, som ikke tøver med at sætte spørgsmålstegn ved hele alliancen. Når det er sagt, erkender jeg, at Danmark er under pres,« siger han.

Lidegaard hæfter sig ved tilsagn om, at pengene bl.a. bruges på at øge klimaberedskab, cybersikkerhed og indsatser i Arktis.