S ansætter ny sekretariatschef efter Martin Rossen

Lisa Schmidt kommer fra en stilling i fagbevægelsens og skal overtage Martin Rossens job i Socialdemokratiet.

Foto
Socialdemokratiet har ansat Lisa Schmidt som ny sekretariatschef efter Martin Rossen (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Socialdemokratiet har ansat Lisa Schmidt som ny sekretariatschef efter Martin Rossen, som statsminister Mette Frederiksen (S) efter valget udpegede til stabschef i Statsministeriets nyoprettede politiske sekretariat.

Det skriver Altinget.

Lisa Schmidt kommer fra en stilling som afdelingschef i Organisation og Arbejdsmiljø i Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor hun har været ansat siden 1999.

Lisa Schmidt tiltræder stillingen 1. oktober, hvor hun kommer til at stå i spidsen for sekretariatets daglige arbejde på Christiansborg.

Der har været meget debat om den rolle statsminister Mette Frederiksens særlige rådgiver Martin Rossen har fået i regeringen.

Ud over at være stabschef har han også fået plads i regeringens koordinations- og økonomiudvalg, hvilket har vakt kritik i oppositionen.

/ritzau/