Rodfrugter frem for oksekød: Nyt mærke skal fortælle, hvor meget din røde bøf belaster klimaet

Regeringen ønsker at mærke dine varer i supermarkedet efter deres belastning på klimaet. Intentionen er god, men »meget svært i praksis«, lyder det fra Coop.

Regeringen lægger op til, at en ny mærkningsordning skal fortælle, hvor meget en rød bøf og andre fødevarer belaster miljøet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Du ved formentligt allerede godt, at det oksekød, du lægger i kurven i supermarkedet, udgør en større belastning for klimaet end så meget andet.

Men hvad med tomaterne fra Spanien eller æblerne fra Sydamerika? Hver især har varerne deres helt eget klimaregnskab, inden de ender i din indkøbskurv.

Derfor ønsker regeringen med sit kommende klimaudspil at etablere en ny mærkningsordning, så forbrugerne henne i supermarkedet kan se, hvor stor en belastning en fødevare har på miljøet.

Hos en af landets største aktører på fødevaremarkedet, Coop, der står bag supermarkedskæder som Irma, Fakta og SuperBrugsen, tager man positivt imod ideen. Og der er et behov ude i butikkerne, mener CSR-chef hos Coop, Thomas Roland.

»Mange forbrugere foretager af egen drift valg, som de begrunder med klimahensyn, men som man måske godt kan se, ikke er mest optimalt for klimaet. Det kan være, at man siger, at nu køber vi kun dansk, men det er ingen garanti for at få et miljø- og klimaoptimeret produkt,« siger han.

Eksempelvis kan det umiddelbart virke logisk at æbler, der kommer helt fra Argentina i foråret, er en dårligere idé end at købe danske æbler, hvis man har fokus på klimaet, fortæller Thomas Roland.

»Men det er bare forkert. For når de danske har ligget på køl i et halvt år, har de så stort et strømforbrug, at det faktisk kan være bedre at få dem sejlet over Atlanten med en slowboat. Det kan man ikke gennemskue som forbruger, medmindre nogen giver den type information,« siger Thomas Roland.

Thomas Roland, CSR-chef, COOP

»Det er ligegyldigt at vælge en lille-bitte smule bedre svinekød frem for noget andet svinekød.«


Klimaregnskabet for et æble eller en tomat kan imidlertid variere betragteligt hen over året, alt efter om de stammer fra en god eller dårlig høst i Spanien, eller om de er dyrket i et opvarmet drivhus i Danmark eller et koldt drivhus om sommeren.

»Så vil du på det samme produkt kunne have en faktor to-tre stykker alt efter, hvor og hvornår råvaren er produceret, eller om den blevet kørt eller fløjet. På den baggrund vil det være meget svært i praksis at lave et retvisende regnskab,« siger Thomas Roland.

»De fleste har forstået, at kikærter er smartere end rødt kød«

Derfor er mærkning af den enkelte fødevare ikke den rette vej at gå, mener Coop-chefen.

»Den overordnede klimapyramide er sådan set etableret i vores hoveder. De fleste har forstået, at kikærter er smartere end rødt kød, når vi taler klima. Men hvis du med sådan en mærkningsordning vil skabe en forventning om, at folk vil ændre på nogle af de væsentlige forhold i deres dagligvareforbrug, først og fremmest kød, så har jeg min tvivl,« siger Thomas Roland:

»For hvis du kun vælger den ene tomat frem for den anden tomat eller den ene kotelet frem for den anden kotelet, fordi den har et marginalt mindre klimaaftryk, får du ikke flyttet nok. Det er ligegyldigt at vælge en lillebitte smule bedre svinekød frem for noget andet svinekød.«

Thomas Roland, CSR-chef, COOP

»Det er bare altid 20 gange værre at få sine kalorier fra oksekød frem for at få sine kalorier fra rodfrugter.«


Og hvad med færdigretter, som består at både grønt og kød? spøger Thomas Roland. Eller en salatblanding, hvor noget af salaten er fløjet til Danmark?

Varer bør inddeles i hovedgrupper

Desuden koster en såkaldt livscyklusanalyse op mod 10.000 kr. per produkt. Skal sådan en analyse laves tre-fire gange om året på samtlige cirka 20.000 varenumre i et supermarked, giver det allerede anledning til bekymring hos folk som Thomas Roland.

I stedet for peger han på, at man bør inddele varerne i større hovedgrupper som kan få særskilte klimaprædikater.

Så har en vare eller en kalorie eksempelvis kostet mere end et bestemt antal gram CO2 at producere, går produktet fra at være grøn til gul. På samme måde kan det gå fra gul til rød.

»Man bliver nødt til at tage fat i de store hovedgrupper, hvor der altid vil være en forskel. Det er bare altid 20 gange værre at få sine kalorier fra oksekød frem for at få sine kalorier fra rodfrugter. Det kan godt være, at rodfrugternes udledning kan variere en smule, men det kan ikke ændre på, at du skal gange det med mellem 15 og 20 for at nå op på oksekød,« siger han.

Der findes i forvejen en del mærkningsordninger. Kan forbrugerne overhovedet holde styr på endnu én?

»Hvis man som forbruger er interesseret i klima, kan man godt håndtere et mærke mere. Går man ikke så meget op i det, synes man formentlig, det er irriterende, at der skal plastres flere mærker på varerne. Mennesket er et symbolskabende dyr, og vi har en fantastisk kapacitet til at kende og huske navne, hvis vi har en interessere for det. Ellers er det nemt at sige, at det er en jungle,« siger Thomas Roland.

Regeringen menes at afsætte 24 millioner kroner til såkaldte klimaadfærdsinitiativer. Udover den planlagte mærkningsordning skal pengene gå til undervisning og en særlig klimapris, der skal gives til kommuner, virksomheder, enkeltpersoner og NGOer for de bedste klimainitiativer.

Regeringen præsenterer sin klimaplan tirsdag klokken 10.30.