Rektor er bekymret for nye restriktioner: De studerende er præget af træthed, mismod og tristhed

Rektor på Københavns Professionshøjskole frygter for undervisningen og de studerendes trivsel, hvis der kommer nye coronarestriktioner. De Danske Studerendes Fællesråd påpeger, at tålmodigheden kan være opbrugt, hos nogle elever.

Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg. Her frygter man, at undervisningen bliver markant ringere, hvis det skal foregå virtuelt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Hos Københavns Professionshøjskole, hvor man blandt andet kan studere til jordemoder, fysioterapeut eller sygeplejerske, er man ikke begejstret for udsigten til, at nye coronarestriktioner kan betyde, at alt studieaktivitet igen skal foregå virtuelt.

Undervisningen på professionshøjskolen er nemlig i høj grad praktisk, og den del af undervisningen er umulig at lave virtuelt. Det vil i sidste ende betyde, at man får markant ringere undervisning.

»Vi kan ikke forbinde teori med praksis. Det er umuligt at gøre virtuelt,« siger rektor på Københavns Professionshøjskole, Stefan Hermann.

Han tilføjer, at det netop er den praktiske del af undervisningen, som mange af de studerende er mest begejstret for.

»Den praktiske undervisning er noget af det allervigtigste. Det er det, der er afgørende for, om man bliver god til sit fag,« siger han.

Men det er ikke kun den praktiske del af undervisningen, som er under pres. Ifølge Stefan Hermann risikerer nye studerende at falde ned mellem stolene.

»Vores studerende på første semester er meget sårbare, fordi de ikke er godt integreret på uddannelsen endnu. Vi er bange for, at de ikke lærer det, de skal, og vi er bange for, at en stor del simpelthen falder fra,« siger han og påpeger, at der netop er mange, som har valgt professionshøjskolen, fordi det er et socialt studie:

»Vores studerende lærer bedst sammen. Derfor gør vi alt for at opretholde et højt niveau af undervisning med fysisk fremmøde.«

Lave smittetal på skolen

Stefan Hermann tror ikke, at restriktionerne vil betyde færre smittede blandt hans studerende. Ifølge ham har skolen lavere smittetal end i resten af samfundet. Derfor er han bekymret for, hvad der sker, når de studerende ikke længere møder fysisk op på skolen.

»Der bliver gjort rent i ét væk, og der er masser af værnemidler, afstandskrav og mundbind. Den situation er der jo ikke, hvis de studerende samles spontant derhjemme,« siger han.

Stefan Hermann mener også, at situationen har ændret sig siden foråret.

»I foråret var vi en choktilstand, hvor vi talte om en national krise. Det var en så dramatisk begivenhed, at vi skal tilbage til krigen for at finde noget, der minder om det. De studerende havde dengang stor forståelse, at det var nødvendigt at gøre noget drastisk for at stoppe smitten. Men den stemning er afløst af træthed, mismod og tristhed. Jeg tvivler lidt på, om det er den rette medicin at lade de studerende gå hjemme,« siger han, mens han dog udtrykker forståelse for, at regeringen mener, at det kan være nødvendigt at handle nu.

Kollegieværelserne er en udfordring

Formanden for de Danske Studerendes Fællesråd, Johan Hedegaard Jørgensen, er bekymret for, om coronarestriktionerne vil gå ud over undervisningen.

»Det går ud over det faglige udbytte, men det går også ud over de studerendes trivsel. Det er hårdt at sidde hjemme,« siger han.

Johan Hedegaard Jørgensen frygter, at kollegieværelserne kan blive arnested for nye smittekæder.

»De studerende har ofte meget lidt plads. Køkken, soveværelse og stue kan meget hurtigt blive til hjemmekontoret, og det medfører altså nogle problemer.«

Han hæfter sig også ved, at de studerende i foråret oplevede nedlukninger i lang tid.

»De studerende har udvist enormt meget tålmodighed. Vi var nogle af de første, som lukkede ned, og vi var meget længe om at åbne op igen,« siger Johan Hedegaard Jørgensen.