Regeringen vil stramme krav til at få dansk statsborgerskab og tage pas fra bandekriminelle

Statsminister Mette Frederiksen (S) og integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) skriver i en kommentar i dagens Berlingske, at regeringen vil stramme indfødsretsaftalen. Enhedslisten mener, regeringen går for langt, mens Venstre kalder forslagene for »vage«.

Regeringen vil stramme kravene til at blive dansk statsborger og udvide muligheden for at fratage nogen tildelt statsborgerskab. Billedet er fra en grundlovsceremoni på Københavns Rådhus, tirsdag 25. februar 2020, hvor knap 500 personer fik tildelt dansk statsborgerskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skal som udgangspunkt være umuligt at blive dansk statsborger, hvis man tidligere er idømt en fængselsstraf, og et tildelt statsborgerskab skal kunne inddrages, hvis man dømmes for alvorlig bandekriminalitet.

Sådan foreslår regeringen at stramme indfødsretsreglerne, skriver statsminister Mette Frederiksen (S) og integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) i en kommentar i dagens Berlingske.

Forslagene kommer, efter regeringen har indledt drøftelser med Folketingets øvrige partier om at lave nye regler for tildeling af dansk statsborgerskab.

»Når indvandrere får dansk statsborgerskab, ændrer det danske folk og samfund karakter for altid. Vi må og skal derfor tage det dybt alvorligt, hvem vi tildeler det privilegium at blive dansk statsborger. Det er ikke noget, man har krav på. Det er noget, få skal kunne gøre sig fortjent til,« skriver de to ministre i kommentaren.

De fremhæver, at der i dag bliver taget for let på kriminalitet i afvejningen, om en person kan blive dansk statsborger eller ej. Frederiksen og Tesfaye skriver også, at »for mange er blevet danske«, fordi der ikke er blevet stillet nok krav i forbindelse med uddelingen af statsborgerskaber.

Snævre internationale konventioner

I dag er man udelukket fra at blive dansk statsborger, hvis man er blevet dømt skyldig i særligt grove forbrydelser som vold mod børn, banderelateret kriminalitet eller seksualforbrydelser. Men det er ikke nok, mener regeringen.

Derfor foreslår de, at man som udgangspunkt ikke skal kunne få dansk statsborgerskab, hvis man er idømt en betinget eller ubetinget fængselsstraf. Det skal dog kunne lade sig gøre, hvis Folketingets Indfødsretsudvalg beslutter at give tilladelsen efter at have vurderet den konkrete sag.

Og det er ikke kun i uddelingen af pas, at regeringen vil stramme hårdere til. Stod det til dem, skulle det også være muligt at fratage en borger et tildelt statsborgerskab, hvis denne senere bryder loven. Men her bliver regeringens intention »desværre« bremset af internationale konventioners »snævre rammer«.

Derfor foreslår regeringen i stedet at gøre det muligt at fratage en borger dansk statsborgerskab ved »alvorlig bandekriminalitet«.

»For vage«

Hos regeringens støtteparti Enhedslisten er man ikke begejstret for forslagene, som fremsættes i kronikken. De mener således, at det er at gå alt for langt, hvis man ikke kan få statsborgerskab med nogen form for fængselsstraf på samvittigheden.

»Der er mange eksempler på folk, der begår kriminalitet i deres unge år, som bliver almindelige og gode borgere senere i deres liv. Med det her forslag dræber man jo helt diskussionen om resocialisering og integration,« siger Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund.

Han kritiserer samtidig kronikkens formulering om, at man »desværre« er begrænset af snævre internationale konventioner i sin ambition om at fratage folk deres statsborgerskab. Den kritik deles med De Radikale.

»Det er meget bekymrende, at regeringen er begyndt at købe ind på den retorik med, at internationale konventioner er et problem. Det er dem, som udgør fundamentet for de mest basale menneskerettigheder,« siger Kristian Hegaard, der er udlændingeordfører for De Radikale.

Venstre støtter til gengæld regeringens forslag, fortæller partiets indfødsretsordfører, Morten Dahlin. Han mener dog også, at regeringen er for »for vage« i sin ambition om at udvide retten til at fratage folk deres statsborgerskab.

»Man kan inden for konventionernes rammer fratage et statsborgerskab, hvis man udfører kriminalitet, der gør alvorlig skade på Danmarks vitale interesser. Her mener vi, at det ikke kun bør begrænses til bandekriminalitet, men også skal omfatte blandt andet narkosmugling og grove tilfælde af økonomisk kriminalitet,« siger Morten Dahlin.

Han fremhæver også, at Venstre ikke mener, at de nuværende krav til at blive dansk statsborger er høje nok. Heller ikke med regeringens forslag om yderligere stramning.

»Vi har en række forslag om, at man også skal tilslutte sig danske værdier såsom demokrati og ytringsfrihed, før man kan blive statsborger,« siger Morten Dahlin.

Regeringen forhandler tirsdag med Folketingets øvrige partier om ændringer til indfødsretsaftalen.