Regeringen vil lade politiet overvåge uden domstolenes accept – men på side 114 falder argumentet til jorden
Regeringen vil lade politiet overvåge og registrere mistænkte med eksempelvis gps uden en retskendelse fra en dommer, som det i dag kræver. Årsagen er, at det er for ressourcetungt. Alligevel kan Justitsministeriet ikke dokumentere nogen konkrete besparelser. Justitsminister Mattias Tesfaye (S) fastholder, at forslaget vil medføre besparelser, selvom de ikke kan »opgøres i adskillige millioner«.





