Justitsminister Nick Hækkerup (S) (som søndag aften meddelte, at han trækker sig fra posten, red.) vil give politiet lov til at overvåge og registrere borgeres færden med eksempelvis gps uden en forudgående retskendelse.
I dag er det et krav, at domstolene skal nikke ja enten før eller i visse tilfælde senest 24 timer efter, overvågningen påbegyndes, for at politiet må følge med i mistænktes færden.