Regeringen vil igen gøre corona til en samfundskritisk sygdom – og coronapasset skal genindføres

Regeringen vil igen kategorisere covid-19 som en samfundskritisk sygdom og genindføre coronapasset flere steder. Restriktionerne kræver dog, at et flertal af politikerne i Folketingets Epidemiudvalg ikke modsætter sig.

Arkivfoto. Klokken 20 mandag aften holder statsminister Mette Frederiksen (S) pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet. Emnet er »status på coronasituationen i Danmark«. Liselotte Sabroe

Epidemikommissionen har indstillet til regeringen, at covid-19 igen kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, og den instilling vil regeringen følge, erfarer Berlingske fra flere kilder.

En sådan klassificiering vil give regeringen mulighed for at indføre restriktioner mod coronavirus med hjemmel i epidemiloven, og regeringen har nu planer om at genindføre kravet om coronapas.

Passet dokumenterer, at man er enten vaccineret, tidligere smittet eller testet negativ for corona, og regeringen lægger op til at indføre kravet i nattelivet, på indendørs serveringssteder samt ved større forsamlinger, oplyser kilder til Berlingske.

Kravet om gyldigt coronapas vil gælde ved arrangementer på 200 personer indendørs og 2.000 personer udendørs – uanset om der er tale om siddende eller stående gæster – ligesom det vil gælde besøgende på botilbud, plejecentre og sygehuse. Det vil dog ikke gælde for nære pårørende, værger og lignende.

Det er vigtigt at understrege, at regeringen kun kan indføre restriktionerne, hvis et flertal i Folketingets Epidemiudvalg ikke modsætter sig. Udvalget har i alt 21 medlemmer, og ni af Folketingets partier er repræsenteret.

Folketingets sundhedsordførere er blevet orienteret om regeringens reaktion på indstillingen fra Epidemikommissionen på et møde hos sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mandag aften, der begyndte klokken 18, og senere mandag aften – klokken 20 – har Statsministeriet indkaldt til pressemøde om coronasituationen i Danmark.

Statsminister Mette Frederiksen (S) bebudede allerede søndag aften på sin Facebook-profil, at hun på baggrund af de stigende smittetal forventede, »at det bliver nødvendigt med initiativer, der kan bryde smittekæder«.

Samtidig kom hun med »en kraftig opfordring« til alle ikke-vaccinerede danskere:

»Book en tid nu.«

Med udgangspunkt i smittetallene meddelte Heunicke fredag i sidste uge, at han nu havde bedt Epidemikommissionen om at vurdere, om covid-19 igen skal klassificeres som en samfundskritisk sygdom.

Restriktioner som eksempelvis nationale og lokale nedlukninger, forsamlingsforbud samt krav om mundbind, coronapas og lignende kan således kun indføres, hvis en sygdom betegnes som samfundskritisk.

I slutningen af august besluttede regeringen, at coronavirussens status som samfundskritisk ikke skulle forlænges, og 10. september ophørte virussen med at høre under denne kategori, ligesom alle restriktioner bortfaldt.

Folketingets Epidemiudvalg skal mødes på et endnu ikke fastlagt tidspunkt for at tage stilling til indstillingen fra regeringen – forventningen hos flere er, at mødet vil finde sted tirsdag.

Mandag eftermiddag gjorde Epidemiudvalgets formand, De Radikales Stinus Lindgreen, det klart over for Politiken, at det i hans optik er for tidligt med restriktioner.

»Jeg mener, at regeringen har forsømt at rette en række anbefalinger mod borgerne, inden man når til dette punkt, hvor den ønsker at indføre restriktioner,« sagde han.

Heunickes højre hånd for bordenden

Epidekommissionen, der er kommet med indstillingen til regeringen, består af i alt 11 medlemmer, og de repræsenterer alle forskellige myndigheder samt ministerier.

Sundhedsministeriets departementschef, Svend Særkjær, er formand, og sammensætningen har fået flere til at kritisere Magnus Heunicke for at have placeret sin højre hånd for bordenden i kommissionen.

Også Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, den administrerende direktør i Statens Serum Institut (SSI), Henrik Ullum, rigspolitichef Thorkild Fogde og Justitsministeriets departementschef, Johan Kristian Legarth, har sæde i kommissionen.

I epidemiloven står det skrevet, at det er et krav, at kommissionen rådfører sig med eksterne eksperter, inden den kommer med en indstilling.

»Epidemikommissionen skal, inden den afgiver indstilling (...), inddrage andre særligt sagkyndige såsom lægevidenskabelige selskaber, sundhedsfaglige repræsentanter, repræsentanter med ekspertise på det sociale område, patientforeninger, Arbejdstilsynet og børne- og undervisningsområdet,« står der således.

Epidemikommissionen vælger selv, hvilke eksperter den vil rådføre sig med, og i dette tilfælde har der blandt andre været tale om professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet Jens Lundgren.