Når børneattesten skal tjekkes, inden man kan blive ansat til at arbejde med børn under 15 år, skal der for fremtiden kunne ses oplysninger om mere end seksuelle overgreb.

Som led i en ny national handlingsplan mod vold mod børn og vold i hjemmet, som regeringen i dag præsenterer,  skal også fysisk og psykisk vold mod børn og negativ social kontrol af børn fremgå af børneattesten.