Genopdragelsesrejser har »karakter af kidnapning«, og de er den »største frihedskrænkelse, man kan forestille sig«.
Derfor skal der være hårdere straffe for genopdragelsesrejser. I hvert fald hvis det står til Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V).
»Det er meget væsentligt, at man som samfund sender et klart signal om, at det her, det hører ikke til i Danmark. Det er absolut ikke noget, vi tolererer som samfund.«
Han udtaler sig, fordi han som borgmester tit står med de »praktiske implikationer« af genopdragelsesrejser.
Berlingske har for nylig afdækket, at sommerferie er højsæsonen for genopdragelsesrejser. Genopdragelsesrejsen bliver først opdaget, når børnene stadig er væk på første skoledag efter ferien. I 2024 fik myndighederne 52 henvendelser om genopdragelsesrejser.
Det samme skete for Rumeya, hvis historie Berlingske fortalte i juli. Hun troede, at hun bare skulle på fem ugers badeferie i Kenya med sin far, men endte med at være fanget i Somalia og Kenya i fire et halvt år på en genopdragelsesrejse. Her solgte faren Rumeya på et marked til en mand, der voldtog hende, og hun blev både slået og omskåret på rejsen.
I juli faldt der dom i Aarhus, hvor dansk-somaliske Amal har lagt sag an mod kommunen og Udenrigsministeriet for ikke at hjælpe nok med at forhindre hendes genopdragelsesrejse.
Både Aarhus Kommune og Udenrigsministeriet blev frifundet.
Bakkes op af Christiansborg
Genopdragelsesrejser kan i dag straffes med bøde eller fængsel i op til fire år ifølge den nuværende lov.
Jens-Kristian Lütken vil ikke lægge sig fast på, hvor meget man skal øge straffen med. Men det er væsentligt at tage diskussionen, siger han.
Borgmesterens ord møder opbakning på Christiansborg, hvor Socialdemokratiets retsordfører, Bjørn Brandenborg, stemmer i.
»Jeg deler fuldstændig syn på, at folk, der sender deres børn på genopdragelsesrejse, er forskruede mennesker. Og jeg er tilhænger af, at vi ser på at skærpe straffen,« siger han.
Bjørn Brandenborg foreslår at gøre det nemmere at udvise forældre, der sender deres børn på genopdragelsesrejse.
»Hvis man udsætter sine børn for nogle af de oplevelser, som Berlingske også har beskrevet, så synes jeg, man skal have en hård straf,« siger han.
Strafskærpelser mangler dokumentation
Moderaterne er også klar til kigge på strafskærpelser, men det skal ikke være for at sende et symbolsk signal, siger politisk ordfører for Moderaterne, Mohammad Rona.
»For at være helt ærlig, jeg tror ikke, at et symbolsk forslag med strafskærpelse vil virke«, siger han.
Moderaterne vil ikke spænde ben for strafskærpelser, men de kommer ikke til at være bannerførere for skærpelser i dette tilfælde, siger Mohamad Rona (M).
»De mennesker er så kulturelt og religiøst indædte, at en strafskærpelse vil være noget af det sidste, de vil tænke på, er jeg bange for,« mener den politiske ordfører.
Enhedslisten vil forholde sig til eventuel strafskærpelse, når der et lovforslag. Men de savner også dokumentation for, at strafskærpelserne har effekt.
»Jeg er ikke interesseret i at lave symbolpolitik. Jeg er interesseret i at stoppe genopdragelsesrejserne. Så det er det, vi skal kigge på,« siger retsordfører Rosa Lund (EL).
Alle partier støtter op om fokus på forebyggelse. I januar 2025 fremsatte regeringen 22 initiativer til at bekæmpe negativ social kontrol, hvor der blev sat 137 millioner af til formålet.
