Regeringen får hård kritik for at stække vigtige vagthunde: »De skal holde fingrene for sig selv«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans regering har gennem længere tid anlagt en bekymrende kurs over for sine demokratiske vagthunde. Sådan lyder kritikken nu fra en række af de aktører, der netop er sat i verden for at kontrollere regeringens magtudøvelse. Finansminister Kristian Jensen: »Det er jeg ked af«

Regeringen og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bliver mødt med både advarsler og kritik om, at regeringens fremfærd kan stække samfundets vagthunde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Regeringen bliver nu mødt med kritik og alvorlige advarsler om, at den agerer på en måde, der sender uheldige demokratiske signaler, og som kan begrænse muligheden for at foretage uafhængig kontrol af dens magtudøvelse.

Kritikken kommer fra centrale aktører i en række af de organer i det danske samfund, som med forskellige udgangspunkter har til opgave at kontrollere den til enhver tid siddende regering – herunder Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), den siddende overvismand samt den netop afgåede formand for statsrevisorerne gennem 20 år.

Over de seneste år har regeringen i flere sager og med vidt forskellig baggrund været på kant med nogle af folkestyrets vagthunde.

Der er sagen, hvor topministre fra regeringen åbent angreb Rigsrevisionens fremfærd i flere sammenhænge, og hvor regeringens øverste ledelse ifølge Politiken besluttede generelt at anlægge en mere kritisk kurs.

Der er sagen, hvor regeringen flyttede de økonomiske vismænd til Horsens med den konsekvens, at 34 ud af 37 ansatte har sagt op og med den konsekvens, at Det Miljøøkonomiske Råd er vingeskudt.

Der er sagen, hvor udlændingeminister Inger Støjberg (V) gik i rette med en kritik fra Folketingets Ombudsmand af de annoncer, som regeringen havde indrykket i libanesiske aviser.

Der er sagen, hvor regeringspartiernes gruppeformænd ønskede at udflytte dele af Folketingets institutioner – Rigsrevisionen, Ombudsmanden og statsrevisorerne – hvilket blev blokeret af Folketingets formand.

Og senest er der sagen, hvor formanden for Klimarådet af regeringen ikke blev forlænget, selv om han ønskede det, og hvor han efterfølgende åbent fortalte om, at der havde været uenigheder mellem ham og klimaministeren om rådets fokus.

Det er ikke uset, at der kan opstå gnidninger mellem skiftende regeringer og dens vagthunde, og den nuværende regering kan have haft gode grunde i de enkelte sager.

Men samlet set er rækken nu så lang, at regeringen bør overveje med sig selv, hvad det er, man signalerer.

Det siger blandt andre direktør Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder, som også har til formål at kontrollere og vejlede regeringen.

»Uanset, hvad de konkrete bevæggrunde har været, så skal regeringen passe på, og den skal tænke over, hvordan dens signaler kan blive opfattet. Risikoen er, at det sætter institutionerne i et dårligt lys. Tilliden til os kan blive svækket, hvis folk får en mistanke om, at vi tager hensyn til regeringen eller pejler efter et politisk pres,« siger han.

Jonas Christoffersen understreger, at institutionerne set med hans øjne bare bliver endnu mere opmærksomme på at være uafhængige og saglige.

»Men det ændrer ikke på, at mistanken kan opstå. Og i en tid, hvor de uafhængige institutioner er under pres i hele Europa, skal man være endnu mere varsom og sørge for at skærme os og holde armslængden. Det betyder ikke, at regeringen ikke må udflytte institutioner, skifte formand eller udtrykke kritik. Men man skal være forsigtig og gøre det på en hensigtsmæssig måde.«

»De skal holde fingrene for sig selv«

Peder Larsen (SF), som netop er trådt tilbage efter 20 år som formand for Folketingets Statsrevisorer, er enig.

»Jeg har en klar og skarp holdning. De skal holde fingrene for sig selv. En regering, der ikke tåler kontrol, fortjener ikke at være regering,« siger han.

Direkte adspurgt anerkender Peder Larsen, at der også under tidligere regeringer har været sammenstød – eksempelvis med Thorning-regeringen under solcellesagen.

Men mængden af kontroverser de seneste år under denne regering forarger ham.

»Vi har tilsyneladende en regering, der ikke tåler at blive stillet til ansvar, og en sådan regering fortjener ikke at være regering. Hvis man i det private erhvervsliv har en ledelse, som ikke tør tage ansvar, så ville alle også synes, at den ledelse skulle fjernes.«

Den nuværende næstformand for statsrevisorerne, Klaus Frandsen (R), siger, at regeringens ageren samlet set tegner et »uheldigt og betænkeligt billede«. Han fortæller, at statsrevisorerne har oplevet flere sager, hvor regeringen har problematiseret deres arbejde.

»Regeringen har forsøgt at flytte hegnspælene for, hvad man kan kontrollere. Jeg har været meget uenig i det, de ville flytte,« siger han.

Overvismand Michael Svarer vil kun udtale sig om situationen hos de økonomiske vismænd, efter at de blev flyttet til Horsens.

Den situation har han til gengæld stærke meninger om.

Ifølge ham skete udflytningen »ud af det blå og uden nogen form for dialog«.

»Det er et uheldigt signal at sende. Vores styrke er vores uafhængighed, men den beklikker man ved at træffe en beslutning, som er meget kritisk i forhold til vores styrke, som går imod vores ønske, og som forringer vores muligheder for blandt andet at være finanspolitisk vagthund og en vigtig faktor i den økonomiske debat,« siger han.

Overvismanden kalder det afgørende for vismændene at være til stede i København, hvis de skal løse den opgave, som de er blevet betroet i det danske samfund. Blandt andet fordi hele det politisk-økonomiske miljø med Nationalbanken samt de centrale ministerier, organisationer og styrelser ligger i hovedstaden.

»Betyder det, at vi ikke ikke kan opbygge en organisation, som er kritisk over for regeringen og bidrager til en sund debat? Nej. Men det bliver på et dårligere grundlag. Og den uafhængighed, som er vores styrke, er blevet svækket, og vi kan blive mistænkt for, at vi gør noget af frygt for yderligere indgreb.«

Hvis man skal være fræk, må man sige, at e-mailen og telefonen jo er opfundet?

»Det er et helt reelt spørgsmål. Hvis vi følte, at vi overhovedet ikke kunne agere, ville vi ikke fortsætte. Men vi er imod udflytningen, og dermed reducerer man vores uafhængighed og sender et uheldigt signal.«

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), vil kun udtale sig om de sager, der har med Folketingets institutioner at gøre.

Ifølge hende havde det været en »helt forkert« beslutning at udflytte en eller flere af dem, og derfor er hun »glad for, at de besindede sig«, efter at hun gik ind i sagen.

»Man skal være tæt på de organer, som man er sat i verden for at kontrollere. Selvfølgelig skal man det,« siger hun.

Pia Kjærsgaard bryder sig ikke om regeringens ageren i de seneste år, hvor der har været flere sammenstød med statsrevisorerne, Ombudsmanden og Rigsrevisionen.

»Jeg har studset over det hver gang. Det er jeg nødt til at sige. Jeg tænker: Hvad skal vi så med institutionerne, hvis man nedgør dem, og hvis man kritiserer dem for nidkærhed eller nævenyttighed? Så sejler alt. Det hele må ikke blive ligemeget, for så får vi et demokratisk problem,« siger hun.

Ifølge hende er der også en bekymrende tendens til, at kritiske beretninger fra statsrevisorerne går »i glemsel«, medmindre det er medietunge sager.

Et ansvar, som både ligger hos regeringen og hos Folketingets egne udvalg, siger hun, som vil gå videre med spørgsmålet.

Spørger man Bent Greve, professor ved Institut for Samfundsvidenskab på RUC, er der intet juridisk galt i regeringens ageren. Men også han mener, at regeringen på det principielle niveau skal tænke sig om.

»Det er vigtigt, at der kommer så mange synspunkter frem som muligt, for det er sådan, man træffer gode beslutninger. Og det er vigtigt, at der er alternative veje til at kontrollere magten. Den uafhængighed skal man passe på,« siger han.

Finansminister: »Jeg er ked af, at de oplever det sådan«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har ikke ønsket at udtale sig.

I stedet er det finansminister Kristian Jensen (V), som ikke har det formelle ministeransvar for nogle af institutionerne, der udtaler sig på regeringens vegne.

Foreholdt kritikken og advarslerne fra de forskellige vagthunde siger han:

»Jeg er ked af, at de oplever det sådan. Det, at vi har nogle vagthunde til at holde magthaverne til ilden og sørge for, at vi forvalter magten inden for rammerne, er en fuldstændig afgørende del af vores folkestyre og et af de grundlæggende principper bag demokratiet og magtens tredeling. Derfor er det noget, jeg tager til efterretning.«

Når man ser på, hvor mange gange regeringen har været på kant med de forskellige vagthunde, kan du så ikke godt forstå, at de føler et behov for at sige de her ting nu?

»Jeg vil hellere sige, at jeg tager det til efterretning. Og at vi i regeringen skal tænke over, hvordan vi agerer fremadrettet. Vi har også en interesse i det her, som går langt ud over det aktuelle flertal, nemlig at magthavere til enhver tid har brug for vagthunde. Ellers gør vi demokratiet svagere,« siger finansministeren.

Han understreger, at han står på mål for regeringens fremfærd i de enkelte sager, og at han mener, at man har truffet beslutninger ud fra »saglige hensyn«.

Blandt andet synes han, at det er legitimt at udflytte de økonomiske vismænd, når man udflytter så mange andre statslige arbejdspladser, ligesom at han mener, at det er på plads med en diskussion om, hvordan Rigsrevisionen skal løse sin opgave.

»Når det er sagt, så skulle vi have gjort os mere umage med at forklare, hvorfor vi har gjort, som vi har gjort, og vi skulle have været bedre til at understrege, at det ikke er et spørgsmål om, at vi ikke ønsker aktive vagthundsinstitutioner,« siger han.