Radikale Venstre vil slå ned på alternative behandlere: Slut med at tilbyde kræftsyge behandling

Radikale Venstre vil med en stramning af loven forbyde ikkeautoriserede sundhedspersoner at behandle kræft og andre alvorlige sygdomme. Minister bakker op om ideen.

Ifølge Lægeforeningen bringer alternative behandlere patienters sundhed i fare. Der er brug for tilsyn, mener foreningen, og får opbakning fra flere politikere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Agata Lenczewska-Madsen/Ritzau Scanpix

Det skal være slut med sellerijuice, analyser af hårstrå, indsprøjtning af nedkølet kaffe i endetarmen og meget andet, når alternative behandlere forsøger at helbrede syge.

Det mener Radikale Venstre, der kræver en lovændring, som skal forbyde alle ikkeautoriserede, der tilbyder sundhedsydelser, at behandle alvorlige sygdomme som kræft.

Partiet foreslår, at en overtrædelse første gang bliver straffet med bøde, ultimativt et forbud mod at fortsætte som alternativ behandler.

Som loven er nu, er det udelukkende strafbart at udsætte nogens helbred for påviselig fare, at behandle personer med smitsomme sygdomme eller foretage operationer.

Som Berlingske eksempelvis kunne dokumentere 14. juli, døde Jan Lars Nielsens kone i kampen mod brystkræft, fordi hun fravalgte lægevidenskaben til fordel for sellerijuice, detox, kostplaner og kaffelavementer. Den alternative behandling hjalp ikke, og Jan Lars Nielsens hustru døde. Dette fik ham til at rejse voldsom kritik af alternative behandlere.

»Det har været tydeligt for mig i flere år, at lovgivningen på området ikke er tilstrækkelig god – det skal vi handle på. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal udsætte terminale og syge patienter for alternativ behandling, hvor de ikke har en reel patientsikkerhed,« mener sundhedsordfører for Radikale Venstre, Stinus Lindgreen.

Loven skal udvides

Stinus Lindgreen mener også, at loven skal udvides, så det bliver strafbart for ikkeautoriserede sundhedspersoner at behandle patienter, der lider af potentielt dødelige sygdomme.

»Den (Autorisationsloven, red.) vil vi gerne udvide, så alternative behandlere ikke må tilbyde behandling af alvorlige sygdomme som eksempelvis kræft,« siger Stinus Lindgreen.

Den radikale sundhedsordfører frygter, at alternative behandlingstilbud kan få patienter til at droppe den konventionelle behandling.

Susanne Zimmer, sundhedsordfører for Alternativet

»Umiddelbart kan jeg ikke stemme for et lovforslag imod alternative behandlere og deres behandling, men jeg kunne godt stemme for, at alternative behandlere ikke må love at kunne kurere kræft.«


»Hvis du som alternativ behandler mener at kunne afhjælpe en sygdom, og patienter er med på dette, så er der en reel fare for patienterne. Også en indirekte fare, fordi patienterne muligvis opgiver den konventionelle behandling på bekostning af den alternative,« siger Stinus Lindgreen.

Hvad skal straffen i tilfælde af lovbrud være?

Den del må vi tage med nogle jurister. Det vigtigste er, at den alternative behandler ikke gør det igen. For at få dem til at holde op må vi give påbud om, at de ikke må tilbyde behandlingen. Og gør en alternativ behandler noget, som er tilstrækkeligt slemt, eller gentagne gange bryder loven, må vedkommende finde på noget andet at lave.«

Så må de ikke være alternative behandlere mere?

»Det skal der jurister ind over. I første omgang vil jeg ikke tale om yderligheden, for jeg vil selvfølgelig antage, at en behandler stopper, hvis han bliver bedt om dette. Hvis ikke må vi se på, hvad der skal ske,« siger Stinus Lindgreen og påpeger:

»I første omgang må det være en bødestraf, og så må vi tage den derfra.«

Alternativet og alternative behandlere

I Alternativet ønsker sundhedsordfører Susanne Zimmer at begrænse tomme løfter fra behandlerne om at kurere alvorlige sygdomme, men ikke »behandlingsfriheden til det, patienten finder bedst«.

»Umiddelbart kan jeg ikke stemme for et lovforslag imod alternative behandlere og deres behandling, men jeg kunne godt stemme for, at alternative behandlere ikke må love at kunne kurere kræft. De kan dog sagtens give lindrende, supplerende behandling i forbindelse med eksempelvis kræft,« siger Susanne Zimmer.

Ordføreren hæfter sig i den forbindelse ved den alternative behandler Martin Hejlesen, som markedsførte sig med succeshistorier om at have helbredt kræftsyge. Senest sagde han i TV-programmet Kontant på DR1, at kræft ikke var en sygdom.

»Uanset hvilken sektor vi har, vil der altid være brodne kar. Et eksempel er Martin Hejlesen, som er helt håbløs. Han lover at kurere kræft, og anerkender ikke kræft som en sygdom. Det kunne vi imødegå, hvis det bliver forbudt at love sådan noget. Men er hans behandling i øvrigt lindrende og supplerende, ville nogle måske synes, det var rart. Når det er sagt, skal patienter ikke tro, at de bliver helbredt af det,« siger Susanne Zimmer.

Regeringen bakker op

Regeringen bakker op om at begrænse alternative behandleres muligheder, men ønsker på nuværende tidspunkt ikke at forholde sig til forslaget, før det er blevet diskuteret med Radikale Venstre.

I et skriftligt svar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) lyder det:

»De Radikale rejser en meget vigtig diskussion. Vi kan ikke leve med såkaldte behandlere, der uden nogen dokumentation påstår at kunne helbrede mennesker med livstruende sygdomme. Det skal vi sætte ind over for. Og så handler det i det hele taget bare om bedre oplysning om, hvad der virker,« skriver ministeren.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsordførerne Martin Geertsen (V) og Liselott Blixt (DF). Det samme gælder for DAKOBE, den tværfaglige forening for komplementære behandlere.