Radikale: Lægestuderende Sedra skal blive i Danmark

Der skal være incitament til, at flygtninge og indvandrere skal tage et arbejde eller en uddannelse, og det skal tælle med i vurderingen af, om en flygtning får tildelt midlertidig eller permanent opholdstilladelse. Sådan lyder det fra de Radikale, efter paradigmeskiftet torsdag blev vedtaget i Folketinget.

»At tage en uddannelse er en aktiv indsats. Derfor bør alle uddannelser bidrage til bedre mulighed for at få permanent opholdstilladelse,« lyder det fra Sofie Carsten Nielsen (RV). Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

For knap en måned siden lagde de Radikales stedfortrædende politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, en video på Facebook, der blev set 113.000 gange.

Videoen viser syriske Sedra, der har boet i Danmark i fire år, læser medicin på Københavns Universitet og bliver påvirket af det såkaldte paradigmeskift, der torsdag blev vedtaget i Folketinget af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

For hvis der skulle blive fred i Syrien, vil Sedra kunne være en af dem, der uagtet sin integration i det danske samfund ville skulle sendes hjem som led i paradigmeskiftet.

Facebook-videoen blev ledsaget af en tekst, hvori Sofie Carsten Nielsen sætter spørgsmålstegn ved Sedras situation.

»Skal vi smide Sedra ud? Skal hun droppe ud af medicinstudiet? Holde op med at stræbe efter et lægejob, selvom vi mangler hende? Fordi det ikke tæller med længere? Skal hun holde op med at føle sig dansk?« lød det blandt andet i teksten.

Udlændingestramningerne møder modstand fra de Radikale: Flygtninge skal have incitament til at bidrage til samfundet og lade sig integrere i Danmark. Det har de ikke incitament til, hvis de risikerer at blive sendt hjem, lyder det fra partiet.

»At fjerne ordet integration er dumt«

Med udgangspunkt i videoen om Sedra har Berlingske har talt med Sofie Carsten Nielsen om, hvornår en flygtning skal sendes hjem.

Mener de Radikale, at flygtninge skal hjemsendes, når der er ordnede forhold i deres eget land?

»Ja. Men der kan gå så længe, at det for nogen ikke giver mening. Erfaringerne fra de eks-jugoslaviske flygtninge var, at dem, der kom hurtigst i uddannelse og arbejde og blev integreret, var dem, der rejste flest tilbage af, da der blev fred. At fjerne ordet integration fra al lovgivning og forhindre, at uddannelse tæller med i opholdsstatus, er dumt. Det skaber utryghed og sender ikke flere ud af landet.«

Har flygtningene ikke et større incitament til at tage hjem, hvis deres forhold forringes?

»Det er der ikke belæg for. Dem, der får det dårligt, kommer ikke til at være i stand til at rejse hjem.«

Hvornår man kan sige, at det ikke længere giver mening, at man sender en flygtning hjem?

»Grænsen var god i den forrige regering. Problemet med udlændingestramningerne er, at der ikke er belæg for at sige, at man sender X antal tusind personer tilbage til hjemlandet. Det er kun politiske signaler, der udtrykker, at det er lige meget, hvor store indsatser man gør sig som flygtning.«

Hvad skal kriterierne være for, at man ikke sender flygtninge tilbage til deres hjemland?

»Det skal baseres på objektive kriterier: At kunne det danske sprog, beskæftigelse, uddannelse, familietilknytning, og så skal man have været fem år i Danmark.«

Sedra har været i Danmark i fire år. Hvis der var fred i hendes hjemland, Syrien, skulle hun så sendes hjem?

»Nej. Man skulle se på de konkrete kriterier og vurdere, om hun kan få en forlængelse af sin opholdstilladelse. Hun tager en uddannelse, vi har behov for. Hun er ved at blive læge. Derfor giver det mening, at hendes opholdstilladelse forlænges, således at hun kan gøre sin uddannelse færdig, og så skal hun have mulighed for at få permanent opholdstilladelse.«

Uddannelse bør bidrage til at få opholdstilladelse

Sedra læser til læge. Vi har brug for læger i Danmark. Hvis Sedra gik på en uddannelse, som vil lede til arbejdsløshed, havde det så stillet hende anderledes?

»At tage en uddannelse er en aktiv indsats. Derfor bør alle uddannelser bidrage til bedre mulighed for at få permanent opholdstilladelse.«

Hvis man skal være i Danmark i fem år for at få en permanent opholdstilladelse, og kun har været under uddannelse i ét af årene eller kun har arbejdet i et halvt år, hvad skal der så ske?

»Så forlænger man opholdstilladelsen, så muligheden for at opnå en permanent opholdstilladelse også forlænges.«

Hvis Sedra rejser hjem, efter hun er færdiguddannet, så har Danmark betalt hendes uddannelse og får ikke noget »tilbage« for det. Er det ok?

»Ja. Så har Danmark bidraget, og hun kan bedre få en tilværelse i Syrien.«

Her vil DF nok mene, at de penge vil være brugt bedre på at de ældre på plejehjemmene, der ikke får gjort rent og kommer nok i bad.

»Ja, men de brugte så 750 millioner på Lindholm i stedet for. Sedra vil netop være en af de læger, vi også kunne få brug for til at tage sig af vores ældre.«

Ville de Radikale have lavet en video med Sedra, hvis hun arbejdede i en kiosk?

»Ja. Sedra er et godt eksempel, men det skal være objektive kriterier, en opholdstilladelse skal baseres på. Med de nye stramninger gælder uddannelse ikke – det er kun arbejde. Derfor vil Sedra have bedre mulighed for at få permanent opholdstilladelse, hvis hun arbejdede i en kiosk.«

Burde Sedra have bedre muligheder for at få en permanent opholdstilladelse end en person, der arbejder i kiosk?

»Nej.«