Den nye regering tilsidesætter både folkekirken og de mange kommende konfirmanders behov ved at lægge op til at afskaffe en helligdag.

Sådan lyder det fra formanden for Præsteforeningen, Pernille Vigsø Bagge.

Hun er ærgerlig over udsigten til at miste store bededag, der bliver peget på som det mest sandsynlige offer for planerne.

»Det er en stor konfirmationsdag – også i 2024 og 2025, fordi man planlægger et år i forvejen. Der er en masse præster, som skal omstrukturere deres planer,« siger hun.

Samtidig er det ifølge Pernille Vigsø Bagge en udfordring for de mange aftaler, familierne til konfirmanderne har lavet lang tid i forvejen.

»Folk booker restaurationer, cateringfirmaer, telte og udstyr op til fem år ude i fremtiden,« siger hun.

Store bededag ligger hvert år fredagen før fjerde søndag efter påske. Den blev indført som helligdag i 1686.

Regeringen vil med afskaffelsen øge arbejdsudbuddet og bruge pengene derfra på at øge udgifterne til forsvaret.

/ritzau/

Få det politiske overblik – hver dag

Nyhedsbrevet »Politisk morgenpost« er dit daglige skud af politiske opdateringer, analyser fra de fremmeste profiler og spændstige #dkpol-debatter.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. I periode med folketingsvalg, kan der komme flere daglige opdateringer med de seneste opdateringer om dette. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.