Ny regering freder fire uddannelser: Får lov at blive i København

Den nye regering justerer nu på den store aftale om udflytning af videregående uddannelser.

Det er muligt at læse til lærer 18 steder i landet. Blandt andet som her på Københavns Professionshøjskole i Carlsberg Byen.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den nye regering dropper planerne om at flytte blandt andet uddannelsen til sygeplejerske ud fra de store byer.

S og V var tidligere i år med til at indgå den endelige aftale om udflytning af uddannelser.

Regeringen vil dog »videreføre aftalen om udflytning af uddannelser«, fremgår det af regeringsgrundlaget fra SVM-regeringen.

Men »justere den sådan, at uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver ikke er omfattet af udflytningen«.

Manglen på varme hænder

Hvilket glæder rektor på Københavns Professionshøjskole (KP), Stefan Hermann.

Det betyder ifølge ham, at KP slipper for at udflytte 400 studerende om året.

Hvilket ikke alene er godt for professionshøjskolens økonomi.

Det er også godt for mulighederne for at rekruttere medarbejdere til de fire store velfærdsuddannelser i hovedstadsområdet.

»Man kan sige, at det her ikke er med til at forværre situationen,« siger han og understreger, at manglen på alt fra lærere til sygeplejersker gør sig gældende såvel uden for og inden for de store byer.

»Men det ændrer ikke på det helt grundlæggende problem: at stadig færre søger de her uddannelser.«

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Jens-Kristian Lütken (V) er »glad for, at man stopper med at flytte velfærdsuddannelser ud, for det vil ellers betyde, at der slet ikke er nogen SOSUer eller sygeplejersker tilbage i hovedstadsområdet«.

Han er med egne ord »lidt kritisk over for« udflytning af uddannelser.

»Jeg synes, at det vigtigt, at man som ungt menneske kan få lov at læse der, hvor man har lyst til at læse.,« siger han:

»Senere kan man så flytte andre steder hen. Men det med at tro, at man bare kan planlægge sig ud af at få flere unge mennesker til at bosætte sig i Næstved og Kalundborg, det tror jeg ikke på.«