Præsidium skal diskutere løsgængers tavse minut fra Folketingets talerstol: »Det var fuldstændig utilbørligt«

Var det i orden, da Sikandar Siddique under afslutningsdebatten mandag holdt et minuts stilhed på Folketingets talerstol for George Floyd? Folketingets præsidium er splittet. »Det skal ikke danne præcedens,« siger tidligere formand Pia Kjærsgaard.

Må man holde et minuts stilhed på landets fornemste talerstol for at gøre opmærksom på en hjertesag?

Det spørgsmål skal Folketingets Præsidium snarest debattere efter gårsdagens afslutningsdebat i Folketinget, hvor løsgængeren Sikandar Siddique vakte såvel forbløffelse som vrede hos sine folketingskolleger ved at holde et minuts stilhed.