Inger Støjberg har drukket sin sidste cola zero som Venstre-kvinde.

Torsdag annoncerede Støjberg sit exit fra partiet efter over en måneds tænkepause. Det sker efter en periode med en masse intern fnidder med hende som omdrejningspunkt.

Hun tror ikke længere på Venstre anno 2021. I hvert fald ikke under formand Jakob Ellemann-Jensens ledelse.

Tiden flyver hurtig. I 2018 luftede Støjberg tanker om at blive formand for Venstre. På samme tid udelukkede Støjberg, at posten som næstformand i partiet var noget for hende.

»Hvis man vil være formand for Venstre, skal man have evnen, lysten og viljen. Og der er ingen som helst tvivl om, at jeg ved med mig selv, at jeg ikke er sådan en, der blæser omkuld, hvis det blæser.«

»Så jeg har viljen. Men evnen og lysten har jeg ikke gjort op med mig selv, om jeg har,« sagde Støjberg i et interview til Jyllands-Posten forud for Venstres landsmøde i 2018.

Næstformand blev Støjberg dog alligevel efter folketingsvalget i 2019. Hovedmålet var at få Ellemann-Jensen ind i Statsministeriet. Nu er hun så fortid i partiet. Og hun smækker med døren. Statsminister bliver Ellemann-Jensen næppe, lyder det blandt andet fra Støjberg.

Hun har aldrig været bange for konflikter og politiske slagsmål. Kort før nytår havde Støjberg dog taget et for mange med Ellemann-Jensen. Der var ikke plads til dem begge i toppen af partiet længere.

»Det kommer som en overraskelse, at det er endt her, og at Jakob har bedt mig om at gå af som næstformand. Jeg havde gerne set det anderledes. Men sådan er det.«

»Jeg har været medlem af Venstre i hele mit voksne liv, og jeg har kæmpet dag og nat for, at Venstre står så stærkt som muligt,« skrev hun på Facebook 29. december 2020.

Venstre og Støjberg har været uløseligt forbundet. Indtil nu. Rundet af en Venstre-slægt fra Vestjylland, kom hun i Folketinget i 2001.

Støjberg er opkaldt efter sin farmor. Faderen var meget aktiv i Venstre, og den passion tog datteren til sig.

Hun har haft flere forskellige ministerposter, og Støjberg har også været politisk ordfører for Venstre.

I 2009 blev hun første gang minister under daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens ledelse.

Støjberg er en af landets mest omdiskuterede og kontroversielle politikere. Hun kan dele vandene med sine udtalelser – både i befolkningen og internt i sit nu tidligere parti. Især som udlændinge- og integrationsminister har hun gjort sig bemærket.

Eksempelvis da hun fejrede sin 50. stramning som udlændinge- og integrationsminister med lagkage.

Dengang sendte Løkke, som 1. januar i år meldte sig ud af Venstre, hende en sms med beskeden om, at han ikke ville anbefale hende at lave flere Facebook-opslag med lagkager.

Støjberg endte i sit hidtil største stormvejr, da sagen om ulovlig adskillelse af asylpar, hvor den ene var mindreårig, blev belyst i 2016.

Den såkaldte instrukssag smittede tilsyneladende ikke synderligt af på Støjbergs popularitet. Ved det seneste folketingsvalg i 2019 hentede hun 28.420 personlige stemmer, hvilket gjorde hende til valgets fjerdestørste stemmesluger på landsplan.

Tidligere på ugen kunne Støjberg konstatere, at hun skal for den kun sjette rigsret i danmarkshistorien i forbindelsen med instrukssagen.

Det sker blandt andet med Venstres støtte. Den kendsgerning var Støjberg ikke tilfreds med. Hun har følt sig svigtet af sine egne. Og i særdeleshed af Ellemann-Jensen.

Støjberg er meget glad for cola zero, men måske en gravøl er mere på sin plads i disse dage. Det er uvirkeligt ikke at være i Venstre, lyder det i hvert fald fra Støjberg.

/ritzau/