Politisk kommentator udpeger tre valgplakater, der skrev danmarkshistorie: »Det bliver sgu kaos, hvis Stauning ikke bliver valgt«

Valget er blevet skudt i gang og gadebilledet fyldes tradtionen tro med valgplakater. Kaare R. Skov har i et interview med Berlingske udpeget tre valgplakater, der hver især fortæller en særlig historie om den tid, de var en del af.

Collage: Kaare R Schou kommenterer på valgudskrivelsen i 2005. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Carlsen/Ritzau Scanpix/Arbejdermuseet

Stauning eller kaos

Den ikoniske valgplakat fra 1935 afbildede den daværende socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning – og blev dermed startskuddet til nutidens personfokuserede valgkampe. På det tidspunkt var det nemlig usædvanligt, at en valgplakat afbildede en person. Det forklarer politisk kommentator Kaare R. Skou i et interview i Berlingskes nye politiske podcast 90 mandater.

»Borgerlige partier brugte ikke personbilleder. Det første parti, der bruger personbillede er et parti, der kalder sig internationalistisk og afskyr enhver form for persondyrkelse af nogen art – og så ser vi Stauning her som et opråb i landskabet,« siger Kaare R. Skou.

»Det er ham man stemmer på. Det er ikke partiet,« kvitterer podcastværten Nynne Bjerre.

Kaare R. Skou peger på, at valgplakaten også er typografisk interessant.

»Ordet kaos er ligesom smidt på. Det bliver sgu kaos, hvis Stauning ikke bliver valgt,« siger han.

Siden plakaten har flere forgæves forsøgt at finde ud af, hvorvidt Stauning faktisk selv sagde de berømte ord. Sagde han virkelig »mig eller kaos«?

»Det kunne godt passe til Staunings måde at formulere sig på,« siger Kaare R. Skou.

Thorvald Staunings efterhånden berømte valgplakat fra 1935. Plakaten kom i mellemkrigstiden og netop derfor ramte appellen om »Stauning eller kaos« plet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjørn Kähler.

Valget i 1935 var midt i mellemkrigstiden og der var derfor reelt grobund for kaotiske tilstande, fremhæver den politiske kommentator.

»Alt andet end Stauning på det tidspunkt, ville formentlig være endt i kaos.«

Slangebøssen

Foruden den berømte »Stauning – eller Kaos«-plakat peger Kaare R. Skou på Venstresocialisternes »Slangebøsse«-plakat fra 1971. Her er partiets Y formet som en slangebøsse med en kugle, der er parat til at blive skudt afsted. Han betegner plakaten som »voldsomt aggressiv«.

»Der skulle skydes hul i det gamle borgerlige samfund. Du ser ikke en modstander på plakaten, men du er klar over, at modstanderen er der, og at modstanderen er samfundet,« siger han og tilføjer:

»Det er det etablerede samfund, kuglen skal ramme.«

Plakaten sammenfatter ifølge Kaare R. Skou, hvad Venstresocialisterne stod for.

»Det var ungdomsoprørets parti. De var vrede over et samfund, der var gået i stå,« siger han.

Venstresocialisternes valgplakat fra 1971 med slangebøssen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mogens Ladegaard.

Schlüter

På den daværende konservative statsminister Poul Schlüters valgplakat ser han intenst ud på vælgerne. På nederste linie står der: »C. Hvad ellers?«

»Schlüter siger virkelig: Hør nu her. Hvad ellers? Det er det, blikket siger,« siger Kaare R. Skou.

Plakaten er af den type, som er blevet klassisk for stort set samtlige valgplakater i dag: Et portræt af kandidaten, der ser ud mod vælgeren ledsaget af et enkelt, klart budskab.

Bag plakaten ligger en historie om en tid, hvor de Konservative med Schlüter i spidsen sad tungt på magten – faktisk så tungt, at Schlüter frygtede, at partiet ville blive for stort på bekostning af de tre andre partier i den daværende firkløverregering.

»Han var simpelthen bange for, at de Konservative skulle blive for store. Og derfor sagde han til partisekretæren, da han så udkastet til den plakat: Kan vi ikke skrive »C. Hvad ellers?« med små bogstaver på bagsiden?« fortæller Kaare R. Skou i podcasten.