En af dansk politiks store gåder var en bil, der løb tør for benzin

Da en bil kørte ind i krybesporet på Hareskovvejen, var det begyndelsen på enden for Anker Jørgensens daværende regering. I en ny podcast kigger Berlingske tilbage på den besynderlige episode, der startede det mest omtalte Folketingsvalg i Danmark.

Den danske politiker og stifter af partiet Centrum-Demokraterne Erhard Jakobsen ses her med sin datter, politikeren Mimi Jakobsen (CD).; The Danish politician, former Social democrat Erhard Jakobsen withhis daughter Mimi Jakobsen at the election which won five mandates for the new party Centrum Demokraterne in the Folketing. Fold sammen
Læs mere
Foto: Knud Henrichsen

Gåden er aldrig blevet opklaret.

En bil kørte ind i krybesporet på Hareskovvejen med en defekt benzinmåler, en tom tank og en forsvunden dunk benzin fra bagagerummet. Var det et planlagt scenarie eller blot en uheldig tilfældighed?

Manden bag rattet var politikeren Erhard Jakobsen. Året var 1973, og han var på vej til en afstemning i Folketinget. En afstemning, der var afgørende for den siddende regering og den daværende socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen.

Erhard Jakobsen var manden, der kunne afgøre afstemningen. Med sit fravær sendte han regeringen til tælling ved »Jordskredsvalget«.

Han har altid fastholdt sin uskyld, mens Anker Jørgensen har kaldt handlingen »bevidst«.

For blot to dage inden episoden havde Erhard Jakobsen meldt sig ud af Socialdemokratiet, og dagen forinden havde han dannet partiet Centrum-Demokraterne.

I Berlingskes nye podcast »90 Mandater« husker politisk redaktør ved Weekendavisen, Arne Hardis, tilbage på den besynderlige episode, og hvad der førte dertil:

»Den egentlige historie er, at Erhards relation til Socialdemokratiet var løbet tør for energi. Der var simpelthen ikke mere tillid tilbage,« siger han.

Forklaringen på Erhard Jakobsens brud med Socialdemokratiet, et parti han havde været medlem af i en hel menneskealder, skal findes i Danmarks indtræden i EF i 1972, mener Arne Hardis.

For Erhard Jakobsen var tilhænger af EF, der senere blev til EU, men det var mange socialdemokrater dengang ikke. Da Anker Jørgensen kort tid efter Danmarks indtræden i unionen indtog posten som statsminister, gav han EF-kritikerne Ritt Bjerregaard og Klaus Hjortnæs to ministerposter og erklærede på Socialdemokratiets kongres, at partiet lå »til venstre for midten«:

»Erhardt var socialdemokrat af den gamle skole. Han havde kæmpet for, at arbejderen kunne have sin bil og sin hæk omkring sit hus, og sit NATO-medlemskab og sit EF-medlemskab. Og det var det, der efterhånden udløste, at der ikke var mere benzin på hans kærlighedsrelation til Socialdemokratiet,« siger Arne Hardis.

Dannelsen af Erhard Jakobsens parti Centrum-Demokraterne skete altså som en reaktion på Socialdemokratiets venstredrejning.

Og han havde en chance for at opnå ny succes. For Socialdemokratiets vælgergruppe ændrede sig op gennem 1960erne. De fik råd til at købe parcelhuse og biler, og følte sig ikke længere forpligtet til at stemme på det gamle arbejderparti.

Netop de vælgere fangede Centrum-Demokraterne. Socialdemokratiet mistede en tredjedel af deres mandater, mens CD blev sendt i Folketinget med 14 mandater ved Folketingsvalget. De indtog pladsen som »centrumparti«.

»Han (Erhard Jakobsen, red.) støttede med det samme, at Venstre kunne danne regeringen. Senere i CDs historie vendte de tilbage og var med i Nyrups tid, så det er et klassisk centrumparti, indtil det holdt op med at eksistere,« siger Arne Hardis.

Hør meget mere om den omdiskuterede episode og Centrum-Demokraterne i Berlingskes podcast »90 Mandater«, en politisk podcast, der giver nyheder, analyser og historiske tilbageblik under valgkampen. Podcasten kan findes på iTunes, Spotify og 24syvs radio-app.