Politisk kommentator giver Søren Pind ret: »Den yderste højrefløj er gået amok«

Jarl Cordua, politisk kommentator, mener, at den tidligere V-minister Søren Pind har en pointe i, at borgerligheden er i krise. De borgerlige midtervælgere smutter, og DF, Nye Borgerlige samt VLAK-regeringen har ansvaret, mener kommentatoren.

»Den yderste højrefløj bilder folk ind, at der blot mangler politisk vilje for at løse problemerne. Nu er der dele af vælgerne på den yderste højrefløj, som siger: »Det er fint, DF kan ikke levere, så må man jo stemme på den næste i rækken«,« siger politisk kommentator Jarl Cordua. Celina Dahl

Tidligere Venstre-minister Søren Pind har »absolut en pointe«, når han udtrykker bekymring og kritik af tilstanden i det borgerlige Danmark.

Det mener politisk kommentator Jarl Cordua. Det, kommentatoren kalder »det borgerlige kollaps«, handler i høj grad om den yderste højrefløjs indtog på den politiske scene, hvor man forsøger at overgå hinanden med nye stramninger på udlændingeområdet.