Politikere fra begge fløje efterlyser andre svar på coronakrisen: »Vi er et defensivt sted, hvor man bare svarer »nedlukning« til alting«

Politikere fra begge fløje og sundhedseksperter er enige om, at coronavirus er kommet for at blive. Derfor må debatten nuanceres, så den ikke kun handler om at beskytte mod sygdom, men også tager højde for de afledte konsekvenser for folkesundheden, der »formentlig er mange gange større, end vi overhovedet forestiller os«, lyder det fra Enhedslisten.

»Jeg har prøvet at sige længe, at vi må have en debat om coronavirussens særstatus, men tiden har ikke været til det,« siger Christine Stabell Benn, klinisk professor i global sundhed ved SDU. Hun er meget bekymret for nedlukningens afledte konsekvenser for den generelle folkesundhed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Kampen mod coronavirus kan blive langvarig og føre til nye bølger. For at bremse smittespredning og undgå overbelastning af sundhedsvæsenet er nedlukninger lige nu hovedredskabet. Men det er også et redskab, som har store, afledte konsekvenser for folkesundheden, og beretninger om markante stigninger i mistrivsel bekymrer en række sundhedseksperter, som Berlingske har beskrevet.

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, anerkender, at nedlukning er »svaret lige nu«, men efterlyser alligevel en mere nuanceret og kreativ tilgang i eksempelvis brugen af test, smitteopsporing og sociale bobler – noget, der kun presser sig på, hvis truslen fra coronavirus trækker ud.

»Jeg synes, vi er et meget defensivt sted lige nu, hvor man ikke leder efter muligheder, men bare svarer »nedlukning« til alting,« siger han.

En række sundhedseksperter efterlyser i Berlingske, at der nu for alvor bliver taget hul på en svær og kompliceret, men nødvendig samtale om den særstatus, som coronavirussen ifølge dem har fået.

»Nedlukning er noget, som der skal ses på igen fra alle vigtige vinkler såsom folkesundhed og økonomi. Vi kan næsten ikke bære de nedlukninger gang på gang, og derfor er vi nødt til at turde tænke det på en ny måde og finde alternative strategier, så længe vi har sikret dem i højrisiko,« har Lone Simonsen, professor i folkesundhedsvidenskab ved Roskilde Universitet, udtalt til Berlingske.

Også Christine Stabell Benn, klinisk professor i global sundhed ved Syddansk Universitet, stemmer i. Hun fortæller, at hun sammen med kolleger inden for folkesundhedsvidenskab siden september har været »meget bekymret over de afledte konsekvenser. Imens har fokus ensidigt været på coronavirus«.

»Jeg har prøvet at sige længe, at vi må have en debat om coronavirussens særstatus, men tiden har ikke været til det. Man kan enormt nemt blive skræmt af corona, for man har studeret den her sygdom mere end noget som helst andet,« siger Christine Stabell Benn og tilføjer, at hun på ingen måde vil bagatellisere coronavirussens konsekvenser, men at hun savner proportionalitet i debatten:

»Coronavirus har i mine øjne fået en disproportional stor opmærksomhed, og vi har mistet fokus på at sikre den samlede sundhed.«

Venstres Martin Geertsen er enig med de eksperter, som efterlyser, at vi begynder at betragte coronavirus i et bredere perspektiv og blandt andet vejer konsekvenserne af at åbne samfundet over for konsekvenserne ved ikke at gøre det.

»Proportionalitet er forsvundet helt ud af diskussionen, og det synes jeg ærligt talt er skrækkeligt. Der er ingen tvivl om, at vi lige nu ser meget ensidigt og smittefokuseret på det uden noget at holde udviklingen op imod – ikke kun økonomisk, men også for den fysiske og psykiske sundhed på længere sigt,« siger Martin Geertsen.

»Vi var helt uforberedte«

Der hersker stigende international bekymring for flere bølger af coronavirus. Forklaringen er blandt andet mutationer som den sydafrikanske og brasilianske, der kan overvinde antistoffer. Samtidig er der bekymring over den globale ulighed i vacciner, som kan skabe udklækningsanstalter for mutationer, ligesom der globalt er begrænset kapacitet til hurtig genanalyse, hvorfor nye varianter kan nå at vokse ud af kontrol. Derfor mener Enhedslistens gruppeformand, at det er her, man bør sætte kræfterne ind.

»Jeg tror også, at corona bliver noget, vi kommer til at leve med fremover med årlige vaccinationsprogrammer, for der kan opstå nye mutationer. Derfor bliver vi også nødt til at have fortsat test- og smitteopsporing og genomopsporing, så vi kan opdage dem tidligt, når der kommer nye mutationer og få dem inddæmmet og indrette vacciner i forhold til dem,« lyder det fra Peder Hvelplund, Enhedslistens sundhedsordfører og gruppeformand.

Theis Lange, der er lektor og viceinstitutleder ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet, mener for eksempel, at der hurtigst muligt skal oprettes et folkesundhedsråd. Rådet er en form for parallel til de økonomiske vismænd, der leverer uafhængige analyser som indspark, når politikerne træffer beslutninger.

Peder Hvelplund er enig med eksperterne i, at konsekvenserne af nedlukningen for den generelle folkesundhed »formentlig er mange gange større, end vi overhovedet forestiller os«.

»Men når vi endte i den drastiske situation, var det, fordi vi var helt uforberedte. Og det skal vi selvfølgelig gøre alt for at undgå. Lige nu taler vi meget om, hvad vi skal gøre, når det er gået helt galt – men jeg er enig i, at vi skal arbejde os ind på et spor, der handler om at forebygge, at vi ender der, fordi konsekvenserne er så store,« siger han.

Professor i global sundhed, Christine Stabell Benn, afviser, at samfundet kan holde til meget mere nedlukning. Hun peger på, at vi med vaccinerne allerede er kommet langt for at kunne beskytte de udsatte grupper. Derudover nævner hun, at man med et øget fokus på lyntest, karantæne og smitteopsporing kan gøre mere for at slå en beskyttende ring omkring de sårbare grupper.

Hun fremhæver i den forbindelse, at smitten på plejehjem og blandt de ældste steg gennem hele oktober, november og december. Hvis man får bremset den smitte, vil det alt andet lige føre til langt færre dødsfald og indlæggelser.

»Jeg har foreslået, at vi beskyttede de ældre på alle tænkelige måder og så tillader en kontrolleret smittespredning blandt resten af befolkningen. Det mener jeg stadig, men der har ikke været mod nok til det,« siger Christine Stabell Benn.