På pressemøde efter pressemøde har sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) i de seneste uger hevet en let afkodelig planche frem.
Og efterhånden har tusindvis af danskere lært regeringen og myndighedernes coronastrategi at kende ved hjælp af en rød og uønsket smittekurve, hvor sundhedsvæsenet overbelastes af et voksende antal coronapatienter, og en langt mere ønskværdig grøn smittekurve, hvor sygehusene kan følge med kapacitetspresset og redde langt flere syge patienter.