Pludselig fremkomst af røde notesbøger sætter på ny regeringen under pres: »Det virker meget mistænkeligt«
Ud af det blå og nedfældet i røde notesbøger åbenbarede helt ny dokumentation sig fredag eftermiddag i Minkkommissionen: Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fører dagbog i sit politiske virke, hvormed der kan kastes nyt lys over centrale møder og afgørende beslutninger i de hektiske dage i efteråret 2020. Men dagen derpå melder flere kritikere sig på banen: Hvorfor er notesbøgerne ikke for længst blevet overleveret til Minkkommissionen? Bisidder tager miseren på sin kappe.
