Barbara Bertelsen er grundig og foretrækker kontrol, siges det. Efter en 7 timer og 40 minutter lang afhøring forstår man hvorfor

Barbara Bertelsen, departementschef i Statsministeriet, har gennem hele sagen om ulovlig masseaflivning af mink ledet og fordelt ansvaret. Det gjorde hun også torsdag, da hun gennem en næsten otte timer lang maratonafhøring afgav en længe ventet forklaring til Minkkommissionen, og kastede nyt lys over en række opsigtsvækkende sms’er. Reportage fra Minkkommissionens dag 15.

Departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen blev torsdag afhørt i Minkkommissionen. »Det var rart også selv at få lov til at sætte nogle ord på,« lød den afsluttende bemærkning i den næsten otte timer lange afhøring. Philip Davali/Ritzau Scanpix

Kort inden middag udspillede der sig en lille seance, som synes sigende for Barbara Bertelsen.

Godt tre timer inde i maratonafhøringen af Statsministeriets departementschef kom Minkkommissionens udspørger, den drevne forsvarsadvokat Jakob Lund Poulsen, for skade at spørge Barbara Bertelsen, hvorvidt en juridisk sondring ikke var en smule »spidsfindig«.