Planen for næste fase af genåbningen af Danmark er klar: Omstridt hotelregel bortfalder

Folketingets partier blev sent fredag aften enige om næste fase af genåbningen af Danmark. Seksdagesreglen bortfalder, mens forsamlingsforbuddet på 100 opretholdes. Aftalen skal også sikre hurtigere svartider på test.

Planen for næste fase af genåbningen af Danmark er på plads. Billedet her er af sundhedsminster Magnus Heunicke og kolleger fra de øvrige partier sent fredag aften på Christiansborg. Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Efter flere dages langvarige forhandlinger blev Folketingets partier sent fredag aften enige om næste fase af genåbningen af Danmark.

Det blev besluttet at afskaffe den såkaldte seksdagesregel, der blev indført, da regeringen fra midten af juni tillod de første udenlandske turister igen at kunne tage på ferie i Danmark.