Folketingets tidligere formand, Pia Kjærsgaard, var vaks ved tasterne, da det tirsdag blev offentliggjort, hvad en kommission nu skal undersøge tidligere udlændingeminister Inger Støjberg (V) for i sagen om ulovlig adskillelse af mindreårige asylpar.
Kommissoriet fra regeringen, de Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet har som hovedpunkt at finde frem til, hvorfor der fandt en ulovlig adskillelse af asylpar sted, hvor den ene er mindreårig, og om det skete på bevidst opdrag fra Inger Støjberg, der dengang var minister på området.