Pia Kjærsgaard får afvist krav om Støjberg-afstemning: »Nogle har ikke lyst til at give sin mening til kende«

Folketingets formand har afvist kravet fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige om, at tirsdagens afstemning om en rigsretssag mod Inger Støjberg skal foregå ved navneopråb. Og den beslutning falder ikke i god jord hos Pia Kjærsgaard (DF).

Pia Kjærsgaard (DF) er skuffet over Folketingets formands afvisning af hendes krav om navneopråb til afstemningen om en rigsretssag mod Inger Støjberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tirsdagens afstemning i Folketinget om en rigsretssag mod Inger Støjberg (V) kommer ikke til at foregå ved navneopråb.

Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stillede i sidste uge et krav om netop det til Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S). Men han har afvist kravet af sundhedsmæssige årsager.

»I disse coronatider skal man ikke opholde sig mange samlet i længere tid end højst nødvendigt. Derfor har jeg valgt, at man skal stemme elektronisk,« siger Henrik Dam Kristensen.

Den beslutning ærgrer initiativtageren til kravet om navneopråb, Pia Kjærsgaard (DF), som ikke køber Henrik Dam Kristensens argument om hensyn til coronavirus.

»Vi tager så mange forholdsregler, og vi skal jo ikke stå og råbe. Jeg tror, det handler om, at nogle ikke har lyst til at give sin mening ordentligt til kende. Men man skylder sig selv, Inger Støjberg og folkestyret at sige, hvad man mener, og stå op for det, man tror på,« siger den tidligere formand for Folketinget.

Pia Kjærsgaard har derfor besluttet, at folketingsmedlemmerne først skal stemme om, hvorvidt afstemningen om en rigsret mod Inger Støjberg skal foregå ved navneopråb eller ej. Også selvom Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige med 20 mandater tilsammen med stor sandsynlighed vil blive stemt ned.

Krav om navneopråb

Ifølge Folketingets forretningsorden, kan man med en skriftlig anmodning fra 17 forskellige folketingsmedlemmer stille et krav om navneopråb ved en afstemning.

Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti tog initiativ til at stille kravet i forbindelse med afstemningen om en rigsretssag mod Inger Støjberg, men da partiet kun råder over 16 mandater, var det afhængigt af én underskrift yderligere.

Den kom onsdag i sidste uge, da Pernille Vermund og Nye Borgerlige stillede sig bag kravet og leverede de afgørende underskrifter. Dermed så det ud til, at Folketingets medlemmer skulle sige højt, om de stemmer for en rigsretssag mod Inger Støjberg.

»Det har været vigtigt for mig og for os, at man ikke har været i tvivl om, hvad de enkelte politikere mener i den her sag,« siger Pia Kjærsgaard.

Men det argument er Henrik Dam Kristensen ikke enig i. Han påpeger nemlig, at Folketinget i sit referat vil offentliggøre, hvem der har været til stede i salen, og hvem der har stemt hvad.

»Og på den måde bliver ønsket om at vide, hvad alle har stemt, tilfredsstillet,« siger Folketingets formand.

»Latterligt«

Pia Kjærsgaard respekterer Henrik Dam Kristensens afvisning, da den, ligesom kravet, holder sig inden for Folketingets forretningsorden. Hun holder dog fast i at stemme om navneopråbet i stedet, selvom det på forhånd ligner en tabt kamp.

»Der er mange tabte kampe i Folketinget, vi kan jo ikke vinde hver gang. Vi har hver vores holdning, og fred være med det,« siger Pia Kjærsgaard.

At Dansk Folkeparti vil have en afstemning om, hvorvidt selve afstemningen om en rigsretssag mod Inger Støjberg skal foregå med navneopråb eller ej, møder dog stor kritik fra andre folketingspolitikere.

Radikale Venstres retsordfører, Kristian Hegaard, kalder det »latterligt«, mens Jacob Mark fra SF mener, det er »uansvarligt« af Dansk Folkeparti

Afstemningen starter tirsdag klokken 13. Det forventes, at de fleste folketingsmedlemmer vil være til stede, da Dansk Folkeparti har valgt at ophæve den sædvanlige clearing, hvor man indbyrdes aftaler at stemme, så det ikke ændrer ved flertallet.

Folketingsmedlemmerne vil blive kaldt ind i tre forskellige hold, så coronarestriktionerne overholdes.

LÆS MERE