Tirsdag 2. februar bliver på mange måder en historisk dag i dansk politik. Det er nemlig dagen, hvor Folketingets medlemmer skal stemme om en rigsretssag mod Venstres tidligere udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg.
Det skal ikke kun besluttes, om man skal rejse den blot anden rigsretssag mod et folketingsmedlem i et århundrede – selve afstemningen vil af flere årsager også komme til at forløbe under højst usædvanlige omstændigheder.
De fleste folketingsmedlemmer forventes at være til stede, da partigrupperne har valgt at ophæve den sædvanlige clearing, hvor man indbyrdes aftaler at stemme, så det ikke ændrer ved flertallet.
Det store fremmøde kommer til at skabe problemer i forhold til at overholde coronarestriktionerne, hvorfor folketingsmedlemmerne vil blive kaldt ind i salen i hold for at afgive deres stemme.
Stemmerne skal afgives fra medlemmernes normale plads, men det bliver sandsynligvis ikke med et tryk på knappen som sædvanlig. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har nemlig krævet, at afstemningen skal foregå ved navneopråb.
Afspritning og sms-indkaldelser
Normalt har partierne uformelle aftaler, såkaldte clearinger, om at kun et bestemt antal folketingsmedlemmer behøver at stemme, uden at det ændrer ved det politiske flertal.
I forbindelse med tirsdagens afstemning om en rigsretssag mod Inger Støjberg har partierne imidlertid valgt at ophæve denne clearing. Derfor er de fleste folketingsmedlemmer nødt til at møde op og afgive deres stemme.
Helt praktisk vil folketingsmedlemmerne blive kaldt ind i salen i tre hold, så afstandskravene kan overholdes. Når et hold har afgivet sine stemmer, har folketingsbetjentene cirka fem minutter til at afspritte borde og overflader, inden næste hold kaldes ind via en sms.
Hverken folketingsmedlemmer eller ansatte har mulighed for at modtage gæster i løbet af dagen, ligesom alle med et ærinde på Christiansborg opfordres til at tage en lyntest, inden de møder ind.
»Situationen med corona tvinger os til at gøre tingene anderledes end normalt. Jeg synes, vi har fundet en løsning, der skaber så trygge rammer som muligt for dem, der er i huset denne dag,« siger Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S) i en pressemeddelse.
Navneopråb
Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har krævet, at afstemningen vil komme til at foregå ved navneopråb og ikke det sædvanlige tryk på knappen.
Det kræver en skriftlig anmodning fra 17 folketingsmedlemmer at kræve navneopråb ved en afstemning. Pia Kjærsgaard (DF) stillede forslaget, men da Dansk Folkeparti kun har 16 mandater, skulle partiet altså bruge mindst én stemme yderligere for at stille kravet.
Og den støtte kom onsdag fra Nye Borgerlige.
»For historieskrivningens skyld bør vi gøre det klart for danskerne, både nu og i fremtiden, hvem der har stemt for den her rigsretssag, og i det lys er det jo helt logisk at sikre, at folk også giver sig til kende ved navn,« sagde partiformand Pernille Vermund om grundlaget for beslutningen til Berlingske.
I henhold til Folketingets forretningsorden kan Folketingets formand afvise kravet om navneopråb, selvom der er mindst 17 folketingsmedlemmer bag. Men det tror Pia Kjærsgaard ikke, at Henrik Dam Kristensen (S) kommer til at gøre.
Derfor bliver det på mange måder en dramatisk forestilling, når Folketingets medlemmer tirsdag skal stemme for eller imod en rigsretssag mod Inger Støjberg. Det første hold forventes at stemme klokken 13.
