Partier på stribe vil til bunds i Samsam-sagen. Men regeringen og SF blokerer for bredere undersøgelse

En stor del af Folketingets partier er klar til at lægge stemmer til en omfattende undersøgelse af Samsam-sagen. De er dog langt fra at kunne mønstre et flertal.

Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne er en af Folketingets varmeste fortalere for en bred undersøgelse af Samsam-sagen. Niels Ahlmann Olesen

Partier som Danmarksdemokraterne og Radikale Venstre har på overfladen ikke meget tilfælles, men nu forenes de – og en række andre partier i Folketinget – i fælles front mod regeringen.

Torsdag tvang Højesteret nemlig PET og FE til at anerkende, at Ahmed Samsam i forbindelse med sine rejser til Syrien i 2013 og 2014 samarbejdede med efterretningstjenesterne om at skaffe oplysninger om danske syrienskrigere.