Både røde og blå partier har gennem en længere periode på det kraftigste efterlyst væsentlige regnestykker for de næste skridt i en forsigtig genåbning. Regeringen imødekom ønsket i den forgangne uge og satte eksperter fra Statens Serum Institut (SSI) til at regne på tre konkrete scenarier. Men med valget af scenarier føler særligt borgerlige partier, at deres ønsker er blevet forbigået.
»Vi bliver præsenteret for en plan for, hvad der skal regnes på, og så er den beslutning bare truffet. Jeg kan konstatere, at man i hvert fald ikke har tænkt sig at lave beregninger på de områder, som vi har efterspurgt i flere uger. Det er urimeligt,« siger Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) løftede sløret for de tre genåbningsscenarier på et møde i den såkaldte covid-19-følgegruppe fredag, hvor partiernes sundhedsordførere deltog.
Konkret vil SSI regne på smitteeffekten, såfremt samfundet åbner for 1. afgangselever i landets folkeskoler og på ungdoms- og voksenuddannelser, 2. den del af detailhandlen, der sælger andre varer end dagligvarer og 3. udendørsaktiviteter.
Dokumenter fra fredagens møde viser, at man også efterspurgte beregninger på effekten, hvis man løftede forsamlingsforbuddet fra fem til ti personer, men at blandt andre sundhedsmyndighederne har »vurderet, at dette ikke aktuelt er relevant at prioritere at regne på på grund af usikkerhed ved beregninger og høj forventet effekt på smitteudvikling«.
Venter på ny lov
Hos både Venstre og De Konservative havde man gerne set, at regnestykkerne havde taget højde for alle skoleelever i 5.–9. klasse, efterskoler og højskoler samt små liberale serviceerhverv som frisører.
Martin Geertsen (V) har også efterspurgt, at SSI i scenarierne medtager de redskaber, som nu bliver brugt til at bremse smitte – sociale bobler, hygiejne, test, smitteopsporing med videre – for »ellers kan det være ligegyldigt«, ifølge ham. Men Venstres sundhedsordfører kalder det »new normal«, at der ikke bliver lyttet til ønskerne. Samme budskab har De Konservative:
»Der bliver ikke lyttet til vores ønsker. Det er enerådigt fra regeringens side igen,« siger sundhedsordfører Per Larsen (K) og henviser til den kritik, regeringen løbende har modtaget under coronakrisen om, at partierne er blevet holdt uden for og ikke har fået indsigt i datagrundlaget bag beslutninger som eksempelvis masseaflivningen af mink.
»Jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke har inddraget Folketinget noget mere. For det er jo sådan, vi arbejder i Danmark i et demokrati. Man forsøger at lave brede løsninger på problemstillingerne,« siger han.
Jeg ser beregningerne mest af alt som et forsøg på at trække tingene i langdrag. Hvis man havde et ønske om at få de ældste elever tilbage i skole, så var man jo begynde at udarbejde nogle modeller.Per Larsen (K), sundhedsordfører
De to partier frygter samtidig, at de tre valgte scenarier betyder, at regeringen har låst sig fast på de næste skridt i genåbningen. Når man spørger, hvad partierne vil gøre for at ændre på den »new normal«, lyder det, at de afventer, at den nye epidemilov træder i kraft 1. marts.
Her vil regeringens magt naturligt blive mere indskrænket, da beslutninger om restriktioner skal gennem et nyt folketingsudvalg, før de kan vedtages.
Det er vilkårene for en sikker genåbning
Hos Radikale Venstre ser man anderledes på beslutningen om de konkrete regnestykker.
Sundhedsordfører Stinus Lindgreen fremhæver, at der er valide argumenter for at udvælge netop de tre scenarier. Valget beror på anbefalinger fra regeringens faglige referencegruppe, som tager højde for smittefare, økonomi, trivsel og folkesundhed i sine vurderinger af genåbningsrækkefølgen.
På baggrund af de anbefalinger har indsatsgruppen, der består af sundhedsmyndighederne, Rigspolitiet og forskellige ministerier, bestilt de tre beregninger.
»Det havde selvfølgelig været interessant at se på, om man kunne gøre noget for alle de store elever i mindre grupper eller et par dage om ugen, for det er ikke kun afgangseleverne, som har det hårdt. Men man skal huske, at hver gang vi politikere kommer med et nyt scenarie, tager det lang tid. Det er bare vilkårene,« siger Stinus Lindgreen (R).
Ifølge de to borgerlige partier er de næste forsigtige skridt i genåbningen i sidste ende en politisk beslutning. De Konservative har derfor svært ved at forstå, hvorfor man skal vente på beregninger, før man kan tillade, at folkeskolens ældste klasser vender tilbage i de kommuner, hvor smitten er på sit laveste. Af SSIs daglige smitteopgørelser fremgår det, at smitteudviklingen i 19 kommuner er faldet til under bekymringsgrænsen.
»Det giver ingen mening, at man ikke vil åbne for skolerne i de kommuner, hvor der ingen smitte er. Jeg ser beregningerne mest af alt som et forsøg på at trække tingene i langdrag. Hvis man havde et ønske om at få de ældste elever tilbage i skole, så var man jo begynde at udarbejde nogle modeller,« siger Per Larsen (K).
Statsminister Mette Frederiksen (S) gav i weekenden udtryk for, at coronahåndteringen skifter spor i retning af mulige regionale genåbninger, og at netop det spørgsmål drøftes med Folketingets partier.
Radikale Venstre er ligeledes åbne for regionale genåbninger, men siger, at det skal gøres på en rationel måde, sådan at det ikke udløser trafik på tværs af kommunegrænser.
»Den nedlukning, vi har nu, er i min optik den sidste nedlukning, vi kommer til at have, og derfor er det vigtigt, at vi åbner på en måde, så vi ikke er nødt til at lukke igen,« siger Stinus Lindgreen.
De nuværende restriktioner er sat til at gælde til 28. februar. Det forventes, at SSIs beregninger for de tre konkrete scenarier vil være klar i uge otte. Derefter går en proces i gang, hvor den faglige referencegruppe drøfter resultaterne, for at indsatsgruppen derefter indstiller til regeringen om eventuelle restriktioner kan lempes.
Berlingske har henvendt sig til Sundhedsministeriet for en kommentar. Ministeriet er endnu ikke vendt tilbage.
