Flere partier bredt i Folketinget kræver hårdere sanktioner mod Rusland, end dem som EU og vestlige allierede i går blev enige om.
Samtidig kaldes udenrigsminister Jeppe Kofod i Folketinget for at svare på, om Danmark vil arbejde for en hårdere hammer.
»Vi må bruge de absolut hårdeste økonomiske sanktioner imod Putins afskyelige handlinger,« skriver Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen på Twitter, og nævner direkte, at Rusland skal udelukkes fra det internationale betalingssystem, SWIFT.
»Rusland skal udelukkes fra SWIFT-samarbejdet,« skriver han.
Også støttepartiet Enhedslisten kræver flere sanktioner mod Putins styre og har kaldt udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i Folketinget for at kræve svar på, om regeringen vil bakke op om at udelukke Rusland fra SWIFT.
»Danmark og EU skal arbejde for stop for al import af russisk gas, olie og kul nu. Enhedslisten siger JA til skrappere sanktioner,« skriver udenrigsordfører Eva Flyvholmpå Twitter.
Også Liberal Alliance mener, at der skal skrues op for presset på Rusland.
»Mine aktier stiger i dag. Så er sanktionerne tydeligvis ikke hårde nok. Få nu udelukket Rusland fra SWIFT. Bløde sanktioner er et enormt svigt,« skriver partiformand Alex Vanopslagh på Twitter.
EUs sanktioner vil blandt andet ramme Ruslands finansielle sektor, energisektor og transportsektor. Også eksportfinansiering og en række unavngivne individer i Rusland vil blive omfatte af sanktioner.
Man har dog holdt sig fra at tage det mest omtalte økonomiske våben i brug ved ikke at udelukke Rusland fra det internationale bankoverførselssystem SWIFT.
Det skyldes, at Tyskland og Italien ikke ønskede at gøre brug af værktøjet af frygt for betydningen for energipriserne.
Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Kristian Thulesen Dahl, siger, at sanktionerne er uundgåelige og nødvendige, men næppe vil få den effekt, som Vesten ønsker sig.
Man prøvede at få Rusland til at rette ind med sanktioner efter Krim i 2014, men det lykkedes ikke. Rusland tjener samtidig med sanktionerne på galopperende oliepriser, og når det samlede billede gøres op, er jeg ikke sikker på, at det her rammer Rusland tilstrækkeligt til, at det får en politisk effekt,« siger han.
K er tilfreds med sanktioner
SFs udenrigsordfører, Karsten Hønge, mener, at de vedtagende sanktionsmuligheder flugter meget godt med de sanktionsmuligheder, der rent praktisk var lige nu, men også han er klar på, at der skal mere til, herunder at afskære Rusland fra SWIFT-systemet.
»Jeg synes, vi gør så meget, som vi kan lige nu i forhold til, hvad der rent praktisk kan føres ud i livet. Det er også godt at have et eller andet våben tilbage, men der er klart flere ting på vej, hvor vi kan ramme russerne,« siger han til Berlingske.
Han peger derudover på, at Rusland skal udelukkes fra internationale, sportslige begivenheder.
»Det gør ondt på befolkningen, og det handler om at puste til utilfredsheden i den russiske befolkning, så de kan være med til at presse deres leder til at stoppe krigen eller få dem smidt ud. Det er noget at det, der kan presse russerne,« siger han.
Konservative er modsat flere borgerlige partier tilfreds med de besluttede sanktioner.
»Når man trykker på bremsen, skal man altid vurdere, hvor hårdt man skal trykke. Som udgangspunkt synes jeg, at det er dejligt, at SWIFT har været i spil. Så er der nogen, der vil spørge, hvorfor vi ikke trykker den i bund med det samme, men for mig at se er det vigtigt at have et ekstra gear. Det (SWIFT, red.) er det helt ultimative, og jeg synes, at det er rart at have den mulighed at trække på,« siger forsvarsordfører Niels Flemming Hansen (K).
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Jeppe Kofod.
