Partierne bag finansloven har besluttet at afsætte hundredvis af millioner kroner til en »akutpakke«, der skal forbedre det nødlidende danske havmiljø.
Det fremgår af aftaleteksten til finansloven for 2024, som alle partier på nær Enhedslisten står bag.
Partiernes prioritering af havmiljøet kommer, efter at Berlingske har kunnet afdække, hvordan iltsvindet breder sig og påvirker livet i det danske hav.
SFs politiske ordfører, Signe Munk, er glad for, at et flertal er blevet enige om at afsætte penge til havmiljøet. Hun mener, at Berlingskes afdækning »har gjort det tydeligt og forståeligt for enhver, hvor voldsomt iltsvindet er i det danske hav«.
Hun siger videre, at det nu er blevet en dagsorden, der optager alle, og derfor har det også været nemmere at finde penge til havmiljøet i forhandlingslokalet:
»Vi har haft et historisk stort iltsvind i de danske fjorde og i vores havmiljø i år, og det er i mange år ikke lykkedes at vende den udvikling, der betyder, at havmiljøet i stigende grad dør. Det er dybt deprimerende. Derfor har det været vigtigt for SF at give en hjælpende hånd til havmiljøet.«
Partierne bag finansloven har besluttet at afsætte i alt 405 millioner til en »akutpakke« i årene 2024-2027. Med pakken bliver der blandt andet afsat 40 millioner kroner til såkaldte »lavbundskonsulenter« og 40 millioner kroner til »lavere sagsbehandlingstid ved udtagning af lavbundsjord«. De resterende 325 millioner kroner skal der forhandles om.
Signe Munk peger på, at det er blevet aftalt, at man skal have udtaget 100.000 hektar lavbundsjorde frem mod 2030, men at der indtil videre er lavet aftaler om at udtage 36.000 hektar.
Når man tager lavbundsjorde ud af almindelig landbrugsdrift og omdanner dem til vådområder, nedbringer man udledningen af drivhusgasser og kvælstof til atmosfæren og vandmiljøet.
»Desværre går den indsats enormt trægt, og derfor er det vigtigt, at der kommer nogle flere folk på dækket, der kan få processen med at udtage lavbundsjorde til at gå hurtigere,« siger SFeren og tilføjer:
Aftalen kommer, efter at Berlingske – ved hjælp af et omfattende billed- og videomateriale – har dokumenteret, at iltsvind præger livet i det danske hav. Iltsvindet betyder, at dyr og planter får sværere ved at leve, og resultatet er store områder med nærmest permanent død havbund.
»Vi kigger på 10, 20, 30 års kvælstof, der stadig ligger derude i fjordene og gør skade. Det er udtryk for, at vi har mishandlet den her natur i et halvt århundrede, og vi har ikke formået at stoppe, mens vi stadig kunne nå at rette op,« har Stiig Markager, professor i havmiljø ved Aarhus Universitet, sagt til Berlingske.
Årets iltsvindsrapport fra Aarhus Universitets eksperter, der udkom i september, bekræfter billedet: Niveauet af iltsvind i de danske farvande er i år det højeste i 20 år.
Over for Berlingske har flere eksperter peget entydigt på landbruget som hovedårsag til det døende havmiljø:
»Næringsstofferne, der skaber iltsvind i de danske fjorde, kommer altovervejende fra landbrug,« fastslår Karen Timmermann, der er professor i marin økologi ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU.
Det er landbrugets udledning af gødning fyldt med næringsstoffer som især kvælstof, der flyder med åerne ud i fjorde og kystnære havområder og giver næring til algerne. Når de mange alger dør og rådner, forbruger det ilten i vandet.
Ifølge Signe Munk vil indsatserne i akutpakken ikke få iltsvindet til at forsvinde. Der skal mere til, mener hun:
»Det er også nødvendigt at stille skrappere krav til landbrugets brug af gylde og gødning. Det kommer vi til at tage op, når landbrugspakken skal besøges i det nye år,« siger SFs politiske ordfører.
