Pape kæmpede forgæves for 0,01 mere i ulandsbistand

Det lykkedes ikke De Konservative at sikre en fastholdelse af niveauet for dansk udviklingsbistand næste år.

Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Blå blok er enige om, at udviklingsbistanden for næste år skal være på 0,7 procent af Danmarks bruttonationalindkomst, BNI.

Det er et af resultaterne af årets finanslov, som blev indgået fredag.

De Konservative havde dog kæmpet for at få bistanden op på 0,71 procent, hvilket partiet lykkedes med at få trumfet igennem under sidste års finanslovsforhandlinger.

De Konservative sigtede egentlig mod en udviklingsbistand på 0,8 procent af BNI, men det var urealistisk at nå i dette års finanslov, lød analysen.

Men det var 0,71 altså også.

I den endelige finanslov afsættes der nemlig 0,7 procent af BNI til udviklingsbistand i 2017, hvilket svarer til omkring 15 milliarder kroner.

Dermed er ulandsbistanden cirka 210 millioner kroner lavere, end hvis bistandsprocenten var blevet fastholdt som i 2016.

FN har en målsætning om, at verdens rige lande skal give mindst 0,7 procent af BNI i ulandsbistand til de fattige lande.

Det opfylder kun Danmark, Norge, Sverige, Luxembourg, Storbritannien og Holland.

Derfor glæder Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, sig over, at målet er indfriet.

- I de her svære økonomiske tider er det svært at forstille sig, at vi kan komme højere op. Men så længe vi holder os inden for 0,7 procent, kan vi være med til at presse resten af verden til at hæve deres bistand.

- Det ville batte meget mere, end hvis vi hævede den danske bistand, siger han til Altinget.

Faldet af bistandsprocenten kommer oven i, at der er fundet nye udgifter, der fremover kan finansieres over ulandsbistanden.

92 ulandsmillioner skal i 2017 betale for blandt andet politiets udgifter til asylbehandlingen samt midlertidig indkvartering af flygtninge, fremgår det af aftalen om finansloven.

/ritzau/