Færøske Sjúrður Skaale blev i dag uden for Christiansborg spurgt, hvordan det gik.
Og det spørgsmål stillede Javnaðarflokkurin-medlemmet så Lars Løkke Rasmussen, da han i dag fik muligheden for at spørge statsministeren om alt mellem himmel og jord i den udvidede spørgetime i Folketinget.
»Hvordan går det Lars? Hvordan har du det?« spurgte Sjúrður Skaale, mens latter og klapsalver brød løs i folketingssalen.
»Tað gongur fínt,« svarede statsministeren, efter at Folketingets formand Pia Kjærsgaard havde ladet den uformelle tiltaleform. Sjúrður Skaale manglede et hr. og statsministerens efternavn, hvis han skulle have overholdt Folketingets regler.
Jo, der var smil og glade dage i folketingssalen i dag. I hvert fald noget af tiden. Berlingskes Politiko fulgte med og giver dig her de fem ting, vi lærte.
1) Løkke var meeeeeget glad
Spørgetimerne indledes altid med en redegørelse om den aktuelle situation fra statsministeren. En oplagt mulighed for at sætte en positiv dagsorden for landets regeringsleder, og Lars Løkke Rasmussen er aldrig sen til at fremhæve de ting, han mener regeringen gør godt.
Men dagens spørgetime var alligevel lidt ud over det sædvanlige. For det var en statsminister, der var meget (rigtig meget, faktisk) tilfreds med tingenes tilstand.
Lars Løkke Rasmussen uddelte tak til højre og venstre, bogstavelig talt. Der var en tak til Socialdemokratiet og de Radikale for aftalen om afskaffelsen af PSO-afgiften. Og der var en særlig tak til DF, LA og de Konservative for de partiernes deltagelse i diverse aftaler fra sidste uge - ikke mindst finansloven.
Og netop finansloven blev fremhævet i en sådan grad, at ingen vist kan være i tvivl om, at statsministeren er glad for aftalen.
Også mere glad, end hans finansminister var, da Claus Hjort Frederiksen ved præsentationen af finansloven fredag aften i sidste uge blev spurgt, hvad Venstre egentlig havde fået igennem i aftalen.
»Vi fik en finanslov,« sagde Claus Hjort Frederiksen. Men det var tydeligvis alt for beskedent i Lars Løkkes øjne.
For finansloven for 2017 styrker kernevelfærden, den øger trygheden og sikkerheden, letter hverdagen for de danske familier og erhvervslivet, sikrer bedre kræftbehandling, styrker ældreplejen, sikrer bedre børneinstitutioner, indfører en nødbremse og gør det lettere at sende afviste asylansøgere retur, styrker trygheden for boligejerne (faktisk giver den alle boligejere ro i maven, mener statsministeren).
Og det sluttede ikke der. Finansloven gør biler billigere, sikrer flere betjente og strengere straffe og gør det i det hele taget muligt for Danmark at »kunne gå forlæns ind i fremtiden«.
Forpustet? Det var statsministeren næsten også, da han var færdig med at remse det hele op.
2) Samuelsen og Pape afstod fra at grille statsministeren
Egentlig lærte vi ikke det store.
Men Liberal Alliances politiske leder Anders Samuelsen og den konservative partiformand Søren Pape Poulsen afstod helt fra at stille spørgsmål til statsministeren i dag. Det er ikke hverdagskost.
De to, der i går indledte regeringsforhandlinger med Løkke på Marienborg – forhandlinger, der i øvrigt fortsætter i dag – havde meddelt Folketingets formand, at de ikke ønskede at gøre brug af deres mulighed for at udfordre statsministeren.
Betyder det så, at de ikke har noget, de er utilfredse med?
Betyder det, at de frygter, at der ville blive lagt for meget i det, de ville have spurgt om?
Eller betyder det, at de er så utilfredse med situationen, at de har besluttet ikke at spørge om noget af frygt for at mudre regeringsforhandlingerne?
Vi ved det ikke.
Men mon ikke, det betyder, at de to ikke har lyst til at forstyrre de forhandlinger, der lige nu - i deres øjne - har bedst af at forblive i det lukkede rum, de i øjeblikket er i.
Der ville – igen i deres øjne – nok blive lagt for meget i det, hvis de åbent stillede sig op og krævede det ene eller det andet, mens hele den samlede danske verdenspresse fulgte med.
De politiske sværdslag, der uden tvivl pågår mellem de tre partiledere, har – hvis man altså er en af de tre - nok bedst af at blive bag de lukkede døre. Anders Samuelsen sagde det selv i søndagens 21 Søndag på DR:
»Politik og pølseproduktion har lidt det til fælles, at det ikke er kønt at se på i selve processen. Men der kan godt komme noget god ud af en pølseproduktion. Og det samme gælder politik: Det er ikke kønt at se på, men resultatet kan godt blive rigtig godt.«
Det håber de to også på er tilfældet her. Kalkulen er givetvis i både LA og K, at det ukønne i processen har bedst af at blive bag lukkede døre.
Begge partiledere var i øvrigt til stedet i folketingssalen i dag.
3) Anders Samuelsen er Benny og Claus Hjort er Kjeld
Efter at de nordatlantiske medlemmer havde indledt spørgetimen, blev det Socialdemokratiets formand Mette Frederiksens tur.
Og hun indledte sin spørgetid med at bede statsministeren om at overbringe en tak til finansminister Claus Hjort Frederiksen om den PSO-aftale, som regeringen, de øvrige blå partier, Socialdemokratiet, de Radikale og SF (som statsministeren i øvrigt ikke takkede i sin indledende redegørelse) indgik torsdag i sidste uge.
Og så slog Mette Frederiksen ellers over i Olsen Banden, ligesom hun gjorde det under åbningsdebatten i oktober, hvor hun kaldte Anders Samuelsen for Dynamit-Anders med tydelig parallel til de populære films karakter Dynamit Harry.
Men efter at Samuelsen nu har droppet sit ultimative topskattekrav og ser ud til at skulle køre til og fra arbejde i en ministerbil, var det en helt forkert sammenligning, mente Mette Frederiksen i dag.
Anders Samuelsen kan bedst sammenlignes med Benny – I ved ham med replikken »skiiiiidegodt, Egon«.
»Der er ikke meget dynamit over ham mere. Der skal vi nok mere over i Benny. Det er noget med biler, højt humør og en tanke om, at det hele nok skal gå,« sagde Mette Frederiksen, der også fik sammenlignet Claus Hjort Frederiksen med en Olsen Banden-karakter:
»I forbifarten kan der måske være en vis genkendelighed mellem Kjeld og finansministeren. Det ender altid med, at det er ham, der skal betale prisen, når de geniale planer alligevel ikke lykkes. Og det ender altid med, at han rejser til Mallorca, så det kunne være et sted, finansministeren kunne komme til,« sagde hun med henvisning til, at Claus Hjort Frederiksen i søndags gik på scenen på Venstres landsmøde til rapperen Kesis sang »søvnløs«, hvor han synger, at han ikke har sovet i et år.
»Jeg har ikke sovet i et år. Sådan har jeg det også efter de seneste par måneder. Når Kesi ikke har sovet i et år, er det på grund af sprut og damer. Og selv om mit hår nogle gange stritter, så er det altså ikke derfor for mit vedkommende,« sagde Claus Hjort Frederiksen til stor morskab for de delegerede på landsmødet.
Mette Frederiksen ville i øvrigt gerne vide, om den regering, Løkke forsøger at danne, vil have minusvækst i det offentlige som politik.
Det ville, sagde Løkke efter at have spekuleret lidt og kigget kort op i loftet i folketingssalen, ikke være rigtigt af ham at svare på.
Og selvom Mette Frederiksen forsøgte igen, så afviste statsministeren at svare.
4) Statsministeren ved ikke, hvor meget Venstre får i partistøtte af A.P. Møller Mærsk
Kan statsministeren ikke fortælle os, hvor meget Venstre har modtaget i partistøtte fra Danmarks største virksomhed A.P. Møller Mærsk?
Sådan lød spørgsmålet fra Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper. I forbindelse med Venstres landsmøde skrev avisen.dk, at Venstre modtog knap 20 millioner kroner i partistøtte fra virksomheder, private og organisationer til valgkampen i 2015.
Det er ny rekord i et valgår og en fremgang på over 40 procent i forhold til det seneste folketingsvalg i 2011, skriver avisen.dk, der har fundet tallene i Venstres regnskab.
Det fremgår af de danske partistøtteregler, at partier skal oplyse navnene på bidragydere, der giver mere end 20.000 kroner i partistøtte.
Men de har ikke pligt til at oplyse, hvor meget de enkelte bidragydere har givet. Og det har Venstre heller ikke gjort. Derfor ville Pernille Skipper gerne vide, hvor meget A.P Møller Mærsk har spyttet i Venstres partikasse, sagde hun.
»Det kan jeg ikke fortælle. Det aner jeg simpelthen ikke,« svarede statsministeren.
»Jeg ved godt, der er forskel på 20.000 og 20 millioner. Det ene beløb er større end det andet. Men hvori består forskellen ellers? Vores parti er bygget op på den måde, at vi har et økonomiudvalg, der er i armslængde fra mig,« svarede statsministeren og takkede i øvrigt for alle bidrag og afviste i den forbindelse, hvis Pernille Skippers spørgsmål var født ud fra den tanke, at man kan købe sig til indflydelse i Venstre.
»Hvorfor spørger jeg om det her? Hvorfor?« spurgte Pernille Skipper og svarede selv:
»Det gør jeg al den stund, at statsministerens parti har været med til at lave en række lukrative aftaler for A.P. Møller Mærsk,« sagde hun og nævnte Bankpakke II og Nordsøaftalen.
Derfor ville det eksakte bidrag være en »interessant forbrugerinformation«, mente Skipper.
Men det mente Lars Løkke Rasmussen ikke. Og slet ikke fordi han i spørgetimen optræder som statsminister, indvendte han.
»Det er på kanten at stille mig de her spørgsmål. Jeg står her som statsminister,« sagde Løkke.
Det gav Skipper ikke meget for.
»Man kan godt blive lidt fornærmet over, at spørgsmålet er på kanten. Uha, jamen det skal jeg da beklage. Men det er da vel rimeligt, at der er åbenhed om de pengestrømme, som kan have eller ikke kan have - men som muligvis har - en indflydelse på den politik, der bliver ført,« sagde Pernille Skipper.
Men statsministeren var slet ikke fornærmet, sagde han. Og gjorde så opmærksom på, at han og Venstre følger de regler, der er for oplysning om partistøtte i Danmark.
»Der er lavet en lovgivning i Folketinget, der regulerer hele spørgsmålet om partistøtte. Og der er en ligeværdighed i det regelsæt, der gælder, så der er plads til alle partier i Danmark.«
5) Der er fire stavelser i ordet antydningen
Ing-en kan væ-re i tvivl om, at ord-et antydningen har fi-re sta-vel-ser, ef-ter at ha-ve hørt stats-mi-ni-ste-ren ud-ta-le ord-et: An-tyd-ning-en. Og det var an-tyd-ning-en.
Løkkes betoning af ordet faldt i en debat med Mette Frederiksen om 2025-planer og niveauet for væksten i det offentlige forbrug.
Mette Frederiksen ville, som tidligere beskrevet, gerne vide, om den (måske) kommende regering skulle have minusvækst som sit politiske projekt.
Det ville Løkke svare på, og ville i stedet gerne kende Socialdemokratiets vækstambition frem mod 2025.
Den har partiet nemlig ikke fremlagt an-tyd-ning-en af, mener Løkke.
Efter spørgetimen: Samuelsen regner med anerkendelse - Pape hopper ikke for at komme i regering
Efter spørgetimen stillede både Anders Samuelsen og Søren Pape Poulsen i øvrigt op og svarede på spørgsmål fra journalisterne.
Samuelsen sagde, at han godt kan forstå den kritik, der er af ham. Men »når røgen har lagt sig«, vil mange anerkende ham, forudser han om sin tur ned fra det træ, han i politiske termer har siddet i de sidste mange måneder.
Søren Pape Poulsen var anderledes regeringsforbeholden. De Konservative står ikke og »hopper for at komme med i regering«, siger han:
Jeg er en dyr dreng, det kan jeg godt sige dig. Det kunne også være, at vi blev det parti, som blev belønnet for at sige, at vi sikrer, at vi kan regere og ikke overlader nøglerne til de røde,« siger han.