Overblik: Disse brancher kan genåbne i fase to

Storcentre, restauranter og caféer kan åbne igen, og de ældste elever kan komme tilbage i skole.

Storcentre, restauranter og caféer kan åbne igen, og de ældste elever kan komme tilbage i skole. Få overblikket over aftalen her. Philip Davali/Ritzau Scanpix

Der er torsdag aften landet en aftale mellem partierne om næste fase af genåbningen af Danmark.

Åbningen i fase 2 kan ske forskellig tempo. Det betyder, at nogle kan åbne med det samme, mens andre må vente til 18. maj.

Her er en oversigt over genåbningens fase to:

Disse må åbne med det samme:

* Professionel idræt uden tilskuere kan åbne straks.

* Udendørs idræts- og foreningsliv.

* Zoologiske anlæg, hvor gæsterne er i bil.

* Flere privatansatte kan møde fysisk ind på arbejde.

Disse kan åbne fra 11. maj.

* Storcentre og hele detailhandlen.

Disse kan åbne fra 18. maj:

* Restauranter, caféer og lignende kan åbne dørene fra 18. maj. Statsminister Mette Frederiksen fortæller på pressemødet torsdag, at det også inkluderer værtshuse. Der er dog en række retningslinjer, der skal overholdes.

* Eleverne fra 6.–10. klasse. Kommuner og skoler får lokal fleksibilitet til at tilrettelægge den nærmere organisering inden for de sundhedsfaglige retningslinjer. Det gælder også klubtilbud.

* Efterskoler.

* Folkekirken og trossamfund.

* Ind- og udlån på biblioteker.

* Undervisning og eksamener med krav om fysisk fremmøde. Desuden åbner særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), erhvervsuddannelser (EUD) og Forberende Grunduddannelse (FGU).

Kilde: Statsministeriet.

/ritzau/