Det er opsigtsvækkende og ifølge iagttagere »historisk« og et decideret »nybrud«, at den tyske regering vil øge forsvarsbudgettet markant og investere »mere end« to procent af sit bruttonationalprodukt årligt i Forsvaret.
»Vi må investere mere i vores lands sikkerhed for at beskytte vores frihed og demokrati,« sagde Olaf Scholz, den tyske forbundskansler, søndag formiddag. Han tilføjede, at den tyske regering har besluttet at tilføre 100 milliarder euro fra 2022-budgettet til militære investeringer.