Intet mindre end et »historisk opgør«.
Sådan lyder det fra Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Kristian Mouritzen, efter at forbundskansler Olaf Scholz netop har meddelt, at Tyskland vil øge forsvarsbudgettet markant og investere »mere end« to procent af sit bruttonationalprodukt årligt i forsvaret.
Det fortalte Scholz under en tale til et ekstraordinært møde i Forbundsdagen om Ukraine søndag formiddag.
»Vi må investere mere i vores lands sikkerhed for at beskytte vores frihed og demokrati,« sagde han og tilføjede, at den tyske regering har besluttet at tilføre 100 milliarder euro fra 2022-budgettet til militære investeringer.
Meldingen fra den tyske forbundskansler kommer efter den russiske invasion i Ukraine, og ifølge Kristian Mouritzen er det »et historisk opgør med Tysklands selvvalgte isolation fra Europa«, som har stået på siden afslutningen på Anden Verdenskrig.
»Det er et nybrud. Tyskland vender tilbage til Europa på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område. På fuld kraft,« siger Mouritzen.
»Tyskerne har været utilregnelige som medlemmer af NATO og EUs forsvarspolitiske dimensioner, fordi de ikke har villet være med til det, der handlede om at forsvare Europas sikkerhedspolitiske interesser.«
Derfor har Scholz ifølge den sikkerhedspolitiske korrespondent lavet »et markant brud med tysk isolationspolitik og har meldt landet ind i den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiske dimension«.
»Tyskerne har været så bange for deres fortid, at de hellere har villet udskrive en check end at blande sig i noget som helst,« lyder det fra Mouritzen.
»Han laver et totalt opgør med Tysklands sikkerhedspolitiske fortid. Scholz siger nu, at Tyskland vil bruge milliarder af euro på forsvaret, de vil investere mere end to procent af BNP i forsvaret.«
Slutte fred med sig selv
Lørdag bebudede den tyske regering, at landet vil sende 500 Stinger-missiler og 1.000 panserværnsvåben fra de tyske våbenlagre til Ukraine, hvilket også markerede et forsvarspolitisk skift fra Tysklands side.
Scholz melding denne søndag markerer, at landet »også vil have et opgør med tysk isolationspolitik,« siger Mouritzen.
Ifølge Kristian Mouritzen må Scholz have besluttet sig for at blive kansleren, der »går over i historien« som den, der bragte Tyskland »ud af Anden Verdenskrig«.
»Tyskland har sluttet fred med sig selv efter Anden Verdenskrig. Jeg tror, han har været under et større pres end Angela Merkel og andre forgængere om, at landet snart skulle tage den beslutning,« siger Mouritzen og fortsætter:
»Merkel har været under pres fra USA. Det samme har hendes forgænger. Et pres for at tage ansvar for det, der foregår i verden, i stedet for at købe sig ud af problemerne.«
Spørger man Kristian Mouritzen vil Tysklands beslutning også få en stor betydning for Danmark.
»Det ligger et ekstremt pres på Danmark til at komme ud af busken med de to procent af BNP,« siger han.
»Ved det sidste forsvarsforlig lavede vi en tillægsbevilling, fordi tyskerne pludselig hævede deres bidrag til NATO. Altså blev der vedtaget en tillægsbevilling af skræk for, at tyskerne valgte at gå lidt op. Nu har tyskerne tænkt sig at gå linen ud, og det vil lægge et enormt pres, også på Mette Frederiksen. Hun skal komme en plan for, hvordan vi når op på de to procent af BNP. Man kan mene meget om det, men vi har lovet at gøre det.«
