Opbakningen smuldrer: Dansk Folkeparti trækker støtten til regeringens udskældte gymnasieaftale

Dansk Folkeparti trækker nu støtten til regeringens omdiskuterede aftale om at fordele kommende gymnasieelever efter deres forældres indkomst. Dermed er flertallet for aftalen nu i fare, og hvis der kommer blåt flertal efter næste valg, er der sandsynlighed for, at fordelingsreglerne bliver lavet helt om.

Med ét er opbakningen til S-regeringens aftale om nye fordelingsregler på gymnasierne usikker. Dansk Folkeparti vil ikke længere være med til at fordele eleverne efter deres forældres indkomst, bekendtgør DF-formand Morten Messerschmidt. Mads Claus Rasmussen

Opbakningen til S-regeringens stort anlagte aftale om nye fordelingsregler på gymnasierne smuldrer nu for alvor.

DF-formand Morten Messerschmidt gør det klart, at Dansk Folkeparti ikke længere vil støtte den del af aftalen, der betyder, at kommende gymnasieelever i dele af landet fremover skal fordeles efter, hvor meget deres forældre tjener.