Politisk redaktør: Et af Mette Frederiksens prestigeprojekter slår revner – aftale har »i realiteten været et angreb«

Det ene problem synes at afløse det andet i regeringens kamp for at sikre en mere ligelig fordeling af elever på landets gymnasier. Mens et parti truer med at forlade aftalen, har et andet allerede gjort det.

Det står nu klart, at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har en del arbejde foran sig, hvis gymnasieaftalen skal udmønte sig på landets gymnasier. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En udskældt gymnasieaftale står nu på et særdeles usikkert fundament.

For snart et år siden kunne regeringen præsentere den nye aftale med et solidt flertal bag sig. Endelig kunne man komme social polarisering og etnisk opdeling på gymnasier i navnlig større byer til livs, lød det dengang i en pressemeddelelse.