Danmark skal have en CO2-afgift på landbruget.

Det er en særdeles sprængfarlig debat og onsdag præsenteres den afgørende rapport, som kommer med forslag til, hvordan det kan ske.

Måske kan debatten om en ny CO2-afgift synes uoverskuelig?

Frygt ej – her er et hurtigt overblik over, hvad det hele går ud på, og hvad der er på spil.

Det sker der onsdag

Den daværende socialdemokratiske regering nedsatte i 2021 sammen med et flertal i Folketinget en ekspertgruppe, der skulle se på, hvordan der kan indføres en ensartet CO2-afgift i Danmark, så Danmark kan nå sine klimamål.

»Ekspertgruppen for en grøn skattereform« består af seks eksperter og har den tidligere økonomiske overvismand Michael Svarer i spidsen, hvorfor den i folkemunde blot kaldes Svarer-udvalget.

Onsdag klokken 11 præsenterer Svarer-udvalget sin endelige rapport, som i høj grad kommer til at se på en CO2-afgift på landbruget.

Ideen i kommissoriet er ikke udelukkende, at en CO2-afgift skal hive penge ud af landbruget, når der udledes CO2 – den skal også belønne de landbrug, der formår at gennemføre en effektiv grøn omstilling.

Svarer-udvalget havde til opgave allerede i 2022 at levere forskellige mulige modeller til en CO2-afgift på industrien, og her præsenterede ekspertgruppen tre forskellige modeller.

Michael Svarer har sagt, at der også vil være flere forskellige modeller at vælge mellem denne gang.

Derfor er det så svært

Først og fremmest fordi ingen andre lande i verden endnu har indført en CO2-afgift på landbruget, hvorfor der ikke er nogen velafprøvede skabeloner eller modeller at støtte sig op af.

Og så er det et voldsomt kompliceret område at regne på, hvilket illustreres ved at Svarer-rapporten flere gange er blevet udsat.

»Det er hektisk,« sagde Michael Svarer til Politiken, da den seneste udskydelse af rapporten fandt sted.

Dernæst er det en politisk ekstremt varm kartoffel i et Danmark, hvor landbruget dækker en enorm del af arealet, men hvor landbruget fylder en relativt lille del af økonomien, men står for en stor del af CO2-udledningerne.

Der skal også tages højde for, at mange følgehverv kan blive påvirket, og hvor kritikere advarer mod, at en CO2-afgift må gøre det endnu sværere at bo, arbejde og leve i landdistrikterne.

Danmark risikerer at knække over, lyder det fra de hårdeste kritikere.

Frygten går ligeledes på, at en CO2-afgift på dansk landbrug blot vil resultere i, at både arbejdspladser og CO2-udledninger flytter til landbrug uden for Danmarks grænser.

Hvornår lander en aftale?

Det aner vi ikke, men sikkert er det, at når rapporten er præsenteret, vil en masse politikere mene en masse.

Vi ved på forhånd, at et stort flertal bestående af SVM-regeringen, de røde partier, De Konservative og Liberal Alliance vil have en CO2-afgift på landbruget. Omvendt er særligt Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti kritiske.

Det betyder dog ikke, at forhandlingerne om en endelig model bliver nemme, for niveauet og udformningen ser partierne vidt forskelligt på, og hvad nogen vil mene er et alt for hård beskatning af landbruget, vil andre givetvis kalde uambitiøst.

Særligt svært bliver det dog for Venstre, som har dybe rødder i landbruget, og som allerede på forhånd har fået advarsler fra baglandet om, at indførslen af en CO2-afgift vil gøre ondt helt ind i Venstre-baglandets sjæl.

Men før forhandlingerne om en afgift for alvor går i gang, skal en såkaldt grøn trepart bestående af regeringen, KL og en række organisationer konkludere senest i juni 2024.

Den grønne trepart er blevet beskyldt for at være en syltekrukke.