I Europa bliver gyllen spredt i byerne og traktorerne kørt mod Paris. I Danmark sidder Jens Peter Aggesen klar

Jens Peter Aggesen repræsenterer en særlig gren af dansk landbrug. Han taler i svadaer og var i en årrække en skarp stemme i landbrugs-Venstre. Nu løfter han sløret for en politisk tilbagevenden – med en ordentlig svirper til sit parti.

Jens Peter Aggesen er 12. generation på slægtsgården Aggesensgaard i Sommersted i Sønderjylland. Skal der komme et decideret landbrugsoprør, som man har set rundt i Europa, kommer det med meget stor sandsynlighed herfra. Mathias Svold

I Frankrig og Belgien spærrede utilfredse landmænd for nylig flere store indfaldsveje til Paris og Bruxelles med hundredvis af traktorer. I Holland førte længerevarende demonstrationer mod landbrugets vilkår til et sammenstød mellem politi og demonstranter, der endte med en skudepisode mod en traktor med en 16-årig dreng i.

I den lille landsby Sommersted i Sønderjylland sidder Jens Peter Aggesen klar. Og hans traktor kan hurtigt starte op.