Økonom om skattefrit beløb til pensionister: Det skurrer i ørerne

Politisk kan det give mening at hjælpe inflationsramte borgere, men økonomisk er der en risiko, siger økonom.

Finansminister Nicolai Wammen (S) lover, at der ikke bæres mere brænde til inflationsbålet. Alligevel er øvelsen med skattefri engangsbeløb ikke helt uden risiko, vurderer økonom. (Arkivfoto) Emil Helms/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen har samlet et politisk flertal om at sende skattefri engangsbeløb ud til hundredtusindvis af danskere, men det møder ikke udelt begejstring hos Søren Kristensen, cheføkonom hos Sydbank.

Der kan være gode politiske grunde til at hjælpe borgere, som er hårdt ramt af inflationen, siger Søren Kristensen, men rent økonomisk er det lidt en anden snak:

»Med den nuværende situation med så høj inflation, hvor vi balancerer på randen af en overophedning, skurrer det lidt i ørerne, at man vil lempe og give checks og den slags.«

»Finansministeriet skriver, at den er fuldt finansieret. Det er selvfølgelig formildende omstændigheder,« siger han.

Med aftalen bliver et engangsbeløb udbetalt til 290.000 ældre, der modtager ældrecheck.

Beløbet bliver på skattefrie 2500 kroner i år og 2500 næste år, altså i alt 5000 kroner. En række personer på overførselsindkomst, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, får 2000 kroner i januar 2023.

Der er primært tale om førtidspensionister.

Risikoen er, siger Søren Kristensen, at man stimulerer efterspørgslen yderligere og får bragt inflationen endnu højere op.

De Radikale, De Konservative og Venstre havde egentlig i første omgang forladt forhandlingerne.

Det skete, fordi regeringen søgte at finansiere de skattefri beløb med et større offentligt underskud.

I stedet for finansieres aftalen med blandt andet en nedjustering af de offentlige investeringer med 0,3 milliarder i 2022 og 2,5 millioner kroner i 2023.

»Det er bare rigtig vigtigt, at den er fuldt finansieret, og jeg synes godt, man kan argumentere for, at man burde gå ud og skære mere andre steder,« siger Søren Kristensen.

»Jeg havde nok foretrukket, at man havde gjort mere andre steder, så man havde haft en finanspolitik, som samlet set var mere restriktiv end den, vi ser,« siger han.

/ritzau/