Nyt »totalt svigt« i Skat: 1.200 boligejere har undgået ejendomsskat i ti år

Endnu en fejl i Skat er årsag til, at 1.200 boligejere rundt om i landet er sluppet for ejendomsskat i op til ti år. »Det er et totalt svigt,« siger boligekspert. Skatteminister: »Dybt beklageligt.«

1.200 boligejere over hele landet har på grund af en fejl ikke betalt ejendomsskat i op til ti år, oplyser skattemyndighederne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Rækken af alvorlige svigt i det danske skattesystem, der ser dagens lys, kan synes endeløs selv efter lukningen af det skandaleombruste Skat.

Nu viser det sig, at 1.200 boligejere over hele landet på grund af en fejl ikke har betalt ejendomsskat i op til ti år.

Fejlene er opstået i det nu hedengangne Skat og knytter sig til det gamle og fejlbehæftede vurderingssystem, lyder forklaringen fra Vurderingsstyrelsen.

Det skyldes eksempelvis, at ejendoms- eller grundværdien er registreret til nul kroner, eller at ejendommene er vurderet som ubebyggede grunde, selv om der altså ligger et færdigt hus på grunden.

Fejlen er blot den seneste i rækken efter flere år med skandalesager i Skat. Systemet for ejendomsvurderinger er reelt brudt sammen, efter at Skat gennem en årrække opkrævede boligskat på grundlag af forkerte ejendomsvurderinger. Desuden er udenlandske skattesvindlere lykkedes med at snyde Skat og den danske stat for milliarder i sagen om såkaldt udbytteskat, ligesom manglende inddrivelse har fået danskernes gæld til det offentlige til at eksplodere.

Karsten Lauritzen, skatteminister, Venstre

»Den her sag er dybt beklagelig.«


Trods de allerede kendte fejl på området for ejendomsvurderinger gennem de senere år har direktør i Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, alligevel svært ved at fatte, hvordan hundredvis af boligejere har kunnet undgå at betale skat i ti år.

»For mig er det helt utænkeligt, at det skulle kunne være rigtigt. Det er et totalt svigt. Det er fuldstændig grotesk, og det skulle være rettet op for lang tid siden, for det er simpelthen undergravende for borgernes tillid til systemet,« siger han.

Minister: »Dybt beklageligt«

For skatteminister Karsten Lauritzen (V) er de nye oplysninger endnu en påmindelse om behovet for oprydning på skatteområdet.

»Den her sag er dybt beklagelig og udstiller jo desværre svagheden ved det gamle vurderings- og beskatningssystem og den arv, man kæmper med. Jeg har bedt styrelserne i skatteforvaltningen om at få ryddet op i det her samt få lavet nogle procedurer og kontroller, der kan forhindre, at sådanne fejl kan opstå,« udtaler Karsten Lauritzen til Berlingske.

Skatteministeren oplyser, at han har orienteret Folketinget om sagen.

De udeblevne boligskatter føjer sig til statens manglende skatteindtægter for milliarder af kroner som følge af manglende inddrivelse.

Berlingske kunne så sent som i sidste uge berette, at danskernes gæld til det offentlige har nået nye højder som en direkte konsekvens af de massive problemer i skattevæsenet.

Den samlede gæld er nu på 116,1 mia. kr., fremgår det af et notat fra Gældssteylsen til Folketinget, efter at være steget med 7,5 mia. kr. i den første halvdel af 2018.

Ifølge notatet regner skattemyndighederne kun med, at knap en fjerdedel af gælden, ca 27,3 mia. kr. reelt kan inddrives.

485.000 borgere har således allerede fået meddelt, at deres gæld for sammenlagt 5,8 mia. kr. bliver eftergivet.

I forvejen har Berlingske beskrevet, hvordan to forskere i et forskningsprojekt retter en sønderlemmende kritik af såvel embedsmænd som ansvarlige politikere anført af den daværende skatteminister, Venstres nuværende næstformand Kristian Jensen, da VK-regeringen i midten af nullerne besluttede at erstatte det kommunale skattevæsen med ét statsligt Skat.

Beslutningsprocessen om etableringen af Skat var præget af »fundamentale svigt«, konkluderer Peter Bjerre Mortensen og Jørgen Grønnegård Christensen, der begge er professorer i offentlig forvaltning.

Gennem halvandet år har de to professorer fra Aarhus Universitet gransket forløbet fra tilblivelsen af Skat i 2005 og frem til nedsmeltningen godt ti år senere.

I 2016 besluttede Løkke-regeringen som led i en genopretning af skattevæsenet at dele Skat op i syv styrelser og tilføre området syv milliarder kroner.

»Kommer bag på de fleste, at det overhovedet kan finde sted«

I bogen »Overmod og afmagt – historien om det nye Skat« beskylder Bjerre Mortensen og Grønnegård Christensen desuden flere ministre for undervejs at pynte på sandheden om Skats tilstand over for Folketinget.

Ydermere beskriver professorerne, hvordan S-R-SF-regeringen anført af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) satte yderligere turbo på rationaliseringerne i Skat. Det skete, selv om man forud for folketingsvalget i 2011 lovede at tilføre flere penge.

Beslutningen blev truffet på et tidspunkt, hvor Skat i forvejen var i knæ, og det var ifølge eksperter med til i sidste ende at få det nye skattevæsen til at køre helt af sporet.

De nye oplysninger om manglende boligskatter fra 1.200 boligejere i op til ti år kommer bag på professor Peter Bjerre Mortensen. Relativt set drejer det sig ganske vist kun om cirka 0,05 procent af det samlede antal ejendomme i Danmark, fortæller han, men:

»Omvendt tror jeg da, at det kommer bag på de fleste, inklusive mig, at det overhovedet kan finde sted, og at der ikke kan gives en mere præcis forklaring på problemet,« siger Peter Bjerre Mortensen.

Ifølge direktør i Vurderingsstyrelsen, Hakon Iversen, er der tale om en »meget beklagelig fejl«.

»Det understreger behovet for at få et nyt system, der giver boligejerne mere retvisende og gennemskuelige ejendomsvurderinger,« siger han.

Vurderingsstyrelsens direktør påpeger, at man er i færd med at etablere nye kontrolmekanismer, der skal forhindre lignende fejl i at ske fremover.

Samtidig oplyser han, at de berørte boligejere vil blive kontaktet. Styrelsen har dog ifølge Ritzau endnu ikke fuldt overblik over, hvor i landet ejendommene ligger.