Anders Fogh Rasmussen (V) er ikke den eneste statsminister, der har trukket Danmark ind i en krig på et omdiskuteret grundlag, som det skete med Irak-krigen i 2003.

Foghs forgænger, socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen, sendte i 1999 danske kampfly på vingerne for at bombe mål i Jugoslavien, og det uden et FN-mandat, der for skiftende danske regeringer var anset for helt nødvendigt for at bruge væbnet magt, bortset fra i selvforsvar.