Ny udlændingepolitik kan koste erhvervslivet 8700 ansatte

Som følge af paradigmeskift i udlændingepolitikken kan danske virksomheder miste tusindvis af medarbejdere.

8700 udenlandske ansatte på danske arbejdspladser har udsigt til at komme på en liste over flygtninge, der skal sendes tilbage til deres hjemlande, så snart det lader sig gøre.

Dette er en følge af, at fokus er flyttet fra integration til hjemsendelse af flygtninge med et nyt paradigme i udlændingepolitikken, som støttes af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Det skriver Mandag Morgen på baggrund af oplysninger fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Og hvis det lykkes at få alle 8700 til at rejse hjem, bliver det næppe nogen let opgave at erstatte dem rundt om i de danske virksomheder.

Mandag Morgen har talt med en række arbejdsgivere, der samstemmende slår fast, at udenlandske medarbejdere - herunder ikkevestlige indvandrere - er blevet en del af fundamentet under det danske arbejdsmarked.

Et eksempel er ISS Danmark, hvor halvdelen af de ansatte har en anden etnisk baggrund end dansk.

»Vi har en vækstagenda, og vi ser, at mangel på arbejdskraft kommer til at ramme os« siger Lotte Hjortlund Andersen, direktør for »people & culture« hos ISS Danmark, til Mandag Morgen.

Sushi-kæden Letz Sushi beskæftiger 270 medarbejdere fra 39 forskellige lande. I år vil det antal vokse med 30 procent, oplyser administrerende direktør Anders Barsøe. Hvis ellers virksomheden kan skaffe hænder nok.

»Det bliver en kæmpe udfordring for branchen som helhed og på sigt dermed også for os, hvis vi skal holde gang i væksten, uden at der sker reguleringer på området,« siger han.

Men arbejdsgiverne skal ikke regne med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) støtte til at beholde de ansatte, der er flygtet fra lande, som det nu er muligt at vende hjem til.

»Hvis vi fortsætter som hidtil, så får vi aldrig gjort op med, at langt hovedparten af flygtninge bliver i landet«, siger hun i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

Inger Støjberg letter gerne reglerne for rekruttering af arbejdskraft fra udlandet, men det skal ikke være flygtninge:

»Vi skal ikke bruge asylsystemet til at rekruttere arbejdskraft - det skal vi bruge arbejdskraftordninger til.«

Ministeriets tal tager udgangspunkt i antallet af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er indvandret til Danmark som mindst 18-årige inden for de seneste fem år.

Lovforslaget bag paradigmeskiftet i udlændingepolitikken ventes at blive vedtaget i Folketinget på torsdag.

/ritzau/