Det var ikke blot hujende medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, der var mødt op på ved Amalienborg Slotsplads, da statsminister Mette Frederiksen (S) i sidste uge præsenterede sine ændringer på ministerholdet.
Også pressen havde taget opstilling foran den kongelige residens, og det var i første omgang ikke for at stille spørgsmål til hverken den nye fødevareminister, Rasmus Prehn (S), eller Flemming Møller Mortensen (S), ny udviklingsminister.