Ny Gallup-måling på dagen for Folketingets åbning forbløffer de Konservative: »Det er jo helt vildt. Man tør næsten ikke tro på det«

En ny måling fra Kantar Gallup giver de Konservative det bedste resultat i mere end ti år. Målingen kommer på Folketingets åbningsdag samt på Dansk Folkepartis 25-års-fødselsdag, og den vil af DF-formand Kristian Thulesen Dahl formentligt blive set som lidt af en hadegave. I Gallups måling er hele fem partier desuden under spærregrænsen.

De Konservative med Søren Pape Poulsen i spidsen får med en ny Gallup én af de bedste målinger i mange år. »Hold da op,« lyder det fra partiets politiske ordfører, Marcus Knuth, da Berlingske ringer med tallene. Thomas Lekfeldt

De Konservatives politiske ordfører har kun lige akkurat hørt cifrene i den nyeste meningsmåling, da han udbryder over telefonen:

»Hold da op. Det er jo helt vildt. Man tør næsten ikke tro på det.«