Lydoptagelse fra internt DF-møde lækket: Kristian Thulesen Dahl advarer partifæller mod kommende bog

Sent torsdag eftermiddag havde partitoppen i Dansk Folkeparti indkaldt lokale DFere til et virtuelt møde, hvor man ville orientere om en kommende bog om partiets formand, Kristian Thulesen Dahl. Lyden fra mødet er nu blevet lækket.

»Den kan blive et problem,« siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl om en kommende bog. Advarslen fra DF-formanden blev givet på et lukket møde i partiet, som der nu er lækket fra. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Selv om en kommende bog om Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, endnu ikke er udkommet, har forspillet til bogudgivelsen allerede medført en række historier i medierne, ligesom den har givet anledning til urolig nattesøvn og ængstelse hos flere DFere.

Bogen, der udkommer på mandag, bliver markedsført som en »dramatisk insiderberetning«, og i foromtalen forsikres der om, at »forfatterne tager læseren med helt ind i Kristians hemmelige rum på baggrund af fortrolige samtaler med nøglefigurer«.