Nu skal Mette Frederiksen afhøres i Minkkommissionen – og flere spørgsmål trænger sig på

I dag skal statsminister Mette Frederiksen (S) afhøres i Minkkommissionen. Ingen rygende pistoler peger endnu mod landets statsminister, men derfor er statsministeren endnu ikke frikendt for et ansvar, vurderer eksperter. Her er, hvad vi ved om statsministerens ageren.

Når statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag formiddag sætter sig til rette i vidneskranken i Retten på Frederiksberg, vil det være den foreløbige kulmination i Minkkommissionen.

Efter flere hundrede timers afhøringer, tusindvis af spørgsmål, svigtende hukommelser og enorme mængder fremlagte dokumenter, sætter statsministeren sig torsdag i vidneskranken i retssal nummer 3. Hovedspørgsmålet er lige så åbenlyst som presserende: