Ingen undslipper inflationen.
Men nu lyder det fra flere af Danmarks største fagforeninger, at lønnen skal have et ordentligt nøk opad, i takt med at pengene bliver mindre værd.
Det siger fagforeningsbosser fra HK, 3F, FOA og Dansk Metal til TV 2, i kølvandet på at Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, der udkom mandag, viser, at forbrugerpriserne i marts er steget med 5,4 procent i gennemsnit.
Ifølge politisk kommentator Hans Engell er det et tegn på, at en kamp om lønningerne er under opsejling.
»Inflationen mærkes nu direkte, og den mærkes af alle. Forbrugernes tillid til fremtiden er lav. Købelysten er begrænset,« siger Hans Engell.
Ifølge ham befinder Danmark sig nu i en markant mere usikker økonomisk situation, end vi har været vant til i mange år. Det er mange år siden, at inflation har været nogen reel trussel mod danskernes økonomi, men nu er den atter tilbage.
Gode kort til lønmodtagerne
Og netop fordi den kan mærkes af alle, mener Hans Engell også, at det har været forudsigeligt, at inflationen ville blive tæt fulgt af et lønkrav.
Har det nogensinde haft gang på jord, at lønmodtagerne er tilbageholdende i en situation, som den vi har nu, med høj inflation og lav arbejdsløshed?
»Nej, selvfølgelig ikke. Fagforeningerne skal også vise deres berettigelse. De kan ikke bare acceptere, at alting bliver dyrere, fordi der er krig i Ukraine,« siger Engell.
Fagforeningerne sidder da også med gode kort på hånden, mener han. Først og fremmest fordi lønningerne også bør stige, når priserne gør det.
Men også fordi ledigheden i Danmark er nærmest historisk lav. På Dansk Metals fagområde er den stort set ikkeeksisterende.
»Virksomhederne bliver nødt til at se i øjnene, at de mangler kvalificeret arbejdskraft. Mange mangler medarbejdere, og hvis de gerne vil fastholde deres dygtige medarbejdere, er de nødt til at betale for det,« siger han.
Der har været en del år i træk med reallønsfremgang til lønmodtagerne. Er det ikke acceptabelt nok, hvis de nu skal acceptere en periode med reallønsnedgang?
»Det tror jeg ikke at lønmodtagerne vil acceptere. Der er ikke noget i virksomhedernes økonomi, der skulle tale for at acceptere en reallønsnedgang.«
Det trækker hårdt i retning af lønhop til lønmodtagere.
Omvendt minder han om, at også virksomheder rammes af stigende priser og kaos på forsyningskæderne ude i verden – et problem, som også eksisterede, lang tid før russiske kampvogne rullede ind i Ukraine.
»Råvarer og produktionen bliver også dyrere, så inflationen vil ikke nødvendigvis resultere i, at bundlinjen på virksomhederne vokser. Alle forsyningskæder er ude af orden, og det koster for virksomhederne,« siger han.
Hårde forhandlinger i 2023
Netop fordi begge parter har gode argumenter, og den økonomiske situation generelt er usikker i øjeblikket, bliver kampen om lønstigninger en balancegang for begge sider.
Virksomhederne skal bruge arbejdskraft, som de skal betale for, men lønmodtagerne har også en interesse i, at virksomhederne kører godt, og at de har arbejdspladser i fremtiden.
»Den balance har fagforeningerne været dygtige til at finde, men det kan blive sværere at få aftalerne til at glide på plads i den kommende tid,« siger Engell.
Han forventer, at de kommende overenskomstforhandlinger i 2023 bliver nogle hårde nogle af slagsen.
»Men jeg tror ikke, det ender i storkonflikt. På begge sider har man nemlig vænnet sig til en stor grad af ansvarlighed,« siger han.
